Faglighed

Klar til 2 år på MIL

Her lige inden sommerferien kan jeg konkludere, at det er længe siden, alt for længe, jeg sidst har skrevet et indlæg!

Men jeg må også indrømme der er skete meget, jeg har skiftet job til Greve kommune, hvor jeg sidder med det samme som jeg gøre før IT, Teknologi i en pædagogisk og didaktisk kontekst:-)
Men det, at skifte job midt i 2 semester på MIL og lige før 1. årsprøven, er hårdt der er mange ting man skal lærer på ny både på arbejde og studie.

Men jeg må også sige, at jeg har lært rigtig meget på det sidste halve år hvilket har været godt for min faglige og personlige udvikling.

Jeg har skrevet flere politiske sager, afprøvet evalueringsmetoder i praksis, begyndt at lære at skrive akademisk (selvom der er langvej i nu), og mange andre ting.

Omkring det akademiske, så ved jeg også jeg har et stykke vej i nu, men det at samarbejde igennem Google Suite med en studiegrupper der sidder langt fra hinanden er en utrolig givende opgave! – Det har sku været fedt at opleve, at vi kunne gå fra det blankepapir til en “velskreven” opgave 12-14 uger senere. Fedt!

Jeg sidder her dagen før ferien 2018, og konkludere, at det kommende skoleår bliver hæsblæsende.

Der skal udrulles en ny 1:1 strategi i Greve med både Chromebooks og iPads, samtidig med der skal deltages i diverse andre projekter i kommunen. Samt det der Master studie skal færdig gøres!

Men hold op jeg glæder mig!

 

Men nu først sommerferie med familien… Også starter et utroligt spændende år sådan rent fagligt!

Billeder NEJ tak! Alle har ret til privatliv!

Her til morgen mellem morgenmad og tandbørstning legede vi med legetøj på gulvet i en kombi med smartphonen.
Efter lidt tid tager jeg et billede af min datter på 5 år for at sende til mama, det første min datter siger:
”Far jeg vil ikke have det billede! – SLET det” (Billede var ganske normalt).
Jeg slettede det sammen med hende med det samme!

 

Det snakker ned i det som jeg og mange andre snakker om, spørg nu børnene!
Børnene skal lære det, de kan sagtens tage stilling til de billeder der bliver taget af dem.
Indvi dem, spørg dem om de vil have nogen bestemte billeder… (der bliver taget mange billeder)

Vi fik en lille snak om, at børnene har ret til privatliv også når man 5 år eller endnu yngre!

Så jeg vil opfordre både forældre og institutioner til, at turde tage snakke med børnene om billeder og hvad er gode billede, og hvad er dårlige billeder, og at børnene godt må sige NEJ TAK!

Vi skal lære de kommende generationer hvad god opførsel er mht. at tage billeder og video i den digital verden.

Indspark til at kommme igang

Hvis man har brug for lidt hjælp til at komme i gang, så vil jeg opfordre bestyrelser, pædagogisk personale, forældre eller andre, at kigge lidt på dette materiale fra EMU.dk


Det hele starter i børnehaven så kom ind i kampen, tag snakken og giv børnene lov til, at sige JA eller NEJ inden billede ryger online.

Kan man lege i lukkede platformer?

Når vi arbejder i digitalt i f.eks. en læringsplatform, google suite/O365, skriv og læseværktøjer etc. ser jeg en tendens til, at det bliver meget målrettet på at vi skal nå noget bestemt (hvilket der ikke behøver være noget dårligt i). Men det kan gøre implementering svær fordi der er fokus på noget bestemt… Den digitale frihed er ikke (altid) til stede.

Noget af det, som jeg tænker er vigtigt når man arbejder med implementering af forskellige teknologier er, at vi gør plads til legen og den eksperimenterende adfærd.
Fordi igennem legen kommer værktøjet endnu længere ind under huden, man bliver fortrolig med den, og man overtid opnår ejerskab.

De kreative værktøjer

Hvis man arbejder med kreative værktøjer, så er legen ikke en svær størrelse, at have med, at gøre – fordi kreative værktøjer ligger op, at man eksperimentere og leger med teknologien, hvis underviseren accepterer at give los.

Men hvis man skal lege med teknologien kræver det også noget af underviseren, nemlig at denne kan/tør komme ud på tynd is. Da den eksperimenterende leg kan få deltageren ud et sted hvor underviseren ikke er stærk teknisk men pædagogisk og didaktisk fejler det ikke noget (dog kan koblingen være svær)
Men det er lige netop det, som interessant for både underviseren og deltageren, at komme ud der hvor det er svært;)

Underviseren kommer med en masse didaktisk og pædagogisk viden som kan sættes i spil, og deltageren har (evt.) viden om det ”nye” værktøj, ellers kan de lærer det i fællesskab.

I fællesskab kan de bevæge sig op ad Batesons læringsniveauer med hver deres læring.

Måske man skal bevæge sig udenfor de lukkede

Men hvordan leger man I de mere lukkede platforme? Det kræver måske at man bevæger sig udenfor platformen, for den lukkede platform ikke håndtere dette. Men er det ikke forvirrende for den studerende, at man nu skal noget helt andet end der hvor man startede?
Derudover skal vi huske, at legen er med til, at skabe en masse motivation når man oplever flow som Mihály Csikszentmihalyi omtaler.

Kan man overhovedet lave et digital læringsdesign som tager højde for læringsteorien og måden vi lærer på samtidig med at vi giver plads til leg som giver eleverne oplevelse af flow og fordybelse?

Hvis man kigger på en definition af leg:

”Play is free movement within a more rigid structure” 

”in every case play exists because om more rigid structures, but also exists somehow in opposition to them”
(Katie Salen,Eric Zimmerman Rules of Play: Game Design Fundamentals)

Så burde man godt kunne opnå følelsen af flow igennem leg også på de lukkede platforme, men manglen på leg, kan måske medvirke til at implementeringen er svær. – Bare en tanke:)
Nemmere at implantere APPS fremfor LMS, fordi de er bygget på helt anden måde…

Jeg vendte disse tanker på twitter, da det er mit PLN (personlige lærings netværk), og der kom følgende eksempel på leg /gamification af udrulning af f.eks. AULA (Brugerportalsinitiativet).

Og det kunne da het sikkert være en spændende måde, at implementere noget, som ikke altid er nemt.

Men ellers har jeg afprøvet ”LMSskattejagt” som “gulerod”, hvilke typer af leg har I afprøvet ved udrulning af LMS?

Whats in it for me?

I forbindelse med studiet har jeg endnu engang fået gang i bloggen fordi det er en bundet opgave her på modul 1, nogen gange er det pisken der skal før man kommer ud af startblokken.
Denne gang dog med et endnu mere refleksivt formål, hvilket ikke er nyt, men back to school => mere fokus:) 

Da jeg startede bloggen for snart 2 år siden var drømmen, at blogge om lige præcis mit arbejde og hvad det gør for mig, dem jeg underviser, de udfordringer jeg møder etc. Kort sagt mine refleksioner.  

Men hvad gør refleksionen for mig?   

Tja… Det er svært at sætte ord på, men men men jeg vil prøve alligevel.
Det, at jeg for skrevet, tænkt og reflekteret over min egen praksis, gør at jeg bl.a. bliver mere bevidst over min egen læring, måden at undervise på, at faciliteter netværk… (og sikkert mange andre ting). Samt bliver bedre skriftlig over en periode…
Derudover er det et godt “benspænd”, at have i hverdagen… 

Den åbne tilgang 

Hvis nogen af dem jeg underviser/holder workshops for, læser med har de mulighed for, at komme med ind i ”mine” tanker, det gør bl.a. at de kan være med til at skubbe, til mig og min opfattelse af det ”gjorte”.
Der udover giver jeg dem mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved det jeg har gjort, men også at de for en evt. indsigt i det ståsted jeg har.
De bindinger jeg evt. har fra min nærmeste chef, og det politiske system som vi alle er en del af.  

Bloggen

Bliver også et sted hvor jeg kan skrive om forskellige værktøjer jeg har i mit PLE, og hvad de gør for min praksis med IKT, IT, teknologi og medier i skolerne og dagtilbuddene…
Hvilke merværdi de enkelte værktøjer har pædagogisk og didaktisk i den sammenhæng jeg står i.   

Udover at bloggen åbner op for praksisdeling så giver bloggen også en mulighed for, at få sparring fra andre;)  

“Andy Warhol said that everyone has 15 minutes of fame. That’s changed today: on the internet, everyone is famous to 15 people[1]”.

Med dette citat, vil jeg blot sige bloggen er skabt til, at blive endnu skarpere selv, og med andre fordi man igennem bloggen bliver udfordret af sine læsere, selvom de deltager eller ej, bare bevidstheden gør noget…
Så bloggen er mit refleksionsrum, som er en del af mit personlige PLN, men samtidig en vidensbank af mit PLE, samt en formidling af hvad jeg står for.  

Kilde:
[1] http://www.virclass.net/eped/ep_tmp/files/17842056574abc85cdf304e.pdf

Kender du dit PLN?

Jeg begyndt at være bevidst om mit eget personlige lærings netværk (PLN) for over 4 år siden igennem en twitterchat med lektor ph.d. Stine Liv Johansen.
Hvor jeg igennem en twitterchat, første gang stiftede bekendt skab med hvad et PLN kan gøre, og siden den gang er det kun vokset.
Jeg indbød til kaffe, for at blive klogere i fællesskab, omkring brugen af iPads på specialområdet, og det endte faktisk med kaffe, og vi har efterfølgende snakket meget sammen og lavet en workshop på counterplay16.  

Det er lige netop dette et PLN og særligt et digitalt PLN kan, nemlig at skabe spændende projekter, viden, kontakter etc. for man behøver ikke skabe sit netværk igennem det fysiske møde. Så kan det overtid udvikle sig til projekter, spændende faglige snakke, og face-to-face samarbejde.  

Et andet eksempel er den lige overstået EdCamp, som også bygger på PLN igennem twitter bl.a. 

Ifølge Marc-André Lalande,  “a Personal Learning Network is a way of describing the group of people that you connect with to learn their ideas, their questions, their reflections, and their references”[1]

Det som det digitale netværk kan er at man selv bestemmer hvem man følger, og hvilke gruppe man vil være en del af, man kan også bare ‘lurke’ altså observere.  ‘

Vidensbank

Men det at erkende, at man ikke ved alt i en digitalkontekst, men at vide man har et læringsnetværk hvor man kan spørge ude i, og nærmest regne med, at få et kompetent svar.
Det har en stor værdi for mig i mit arbejde med teknologi, at jeg ved jeg ikke kan og skal vide alt. Da udviklingen simpelthen går alt, alt for hurtigt!  

Derudover er PLN for mig, også en mulighed for, at lave et netværk der kommer udover eget fagområde, man kan sagtens lave digitale forbindelse som bryder med sin egen boble.
Igennem mit PLN, tester jeg teser, diskutere faglighed, deltager i forskellige debatter, samler ressourcer, for opbakning, samarbejder, projekter etc. 

Så et stærkt PLN er klart en merværdi, og det digitale er med til, at gøre det endnu nemmere🙂

Kilde: Sylvia Duckworth
https://goo.gl/dBYx8E

 

[1] https://www.teachthought.com/the-future-of-learning/10-reasons-every-teacher-needs-professional-learning-network/

PLE som videns katalysator for sparing og videns opsamling samt deling

Først hvad er PLE (Personal learning Environment)

“A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning (Attwells)”[1]
Attwells argumenterer for at læring og videnskonstruktionen sker ved, at inddrage disse værktøjer I sin uddannelse og sin videns tilegnelse.

Derudover benævner Attwells også,at læringen ikke kun foregår i undervisningen, men utallige andre steder i og udenfor læringssammenhænge. Så den formelle læring og uformelle læring kan til tider smelter sammen, da undervisningen oftere inddrager uformelle kilder til læring f.eks. Youtube.

Så hvordan kan et PLN se ud?

Mit PLE ser pt. Sådan ud pr. Dagens dato:
LMS, Learning Management System, Moodle, It´s Learning, skoleintra.
Mailsystemer (outlook, gmail), kalender, hangout, google keep, videoredigering, blogge, prezi, google, feedly, O365, google Suite, AAU site for MIL, Skype, Google Hangout, bibliotek.dk
De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-books, pædagogiske sites, onlinematerialer, streamnings service, youtube, TedTalks m.v
Dertil kommer pt. knap 450 forskellige APPS til iPads, og diverse programmer til både Windows, MAC og chromenbook. – Hvordan ser dit PLN ud?

Det er en hel absurd mængde af værktøjer, som jeg har inde i mit PLN, man kan godt diskutere om det hele hører til i PLN, men jeg har taget dem med, fordi jeg bruger værktøjer forskelligt alt efter opgave, og værktøjerne skal dække hele 0-18 års området;)

Min refleksion er så hvordan for jeg sat mit PLE i spil så det støtter medarbejderne på skolerne, dagtilbuddene og mine nærmeste kollegaer? Jeg tænker mine erfaringer og kendskab til mit eget PLE, gør at jeg for nemmere ved at spare med medarbejdere og kollegaerne på området, fordi jeg kan grave dybt i mit PLN, og finde et værktøj der passer, når der bliver spurgt ”har du et… ”.

Men det kunne også være, at alle de netværk jeg faciliteter rundt omkring skulle til, at arbejde med PLE for at se om der var krydsflader, så netværket kunne blive endnu stærkere i fællesskab.

Lille note;-)

Man skal ikke forveksle PLE med PLN (personal learning network), mere om det senere på bloggen;)

 [1] Attwell, Graham (2007). The Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, vol. 2 no. 1. ISSN 1887-1542. 

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed?  – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012

Kolbs læringscirkel og implementering

Når jeg er rundt i forskellige dagtilbud (0-6 år) spørges jeg ofte om hvilken teknologi jeg synes der er bedst…
Det kan jeg hurtig svare på ”jeg ved det ikke hvad der er BEDST ”, men spørgsmålet er vel nærmere hvad vil det enkelte dagtilbud?
Fordi det jeg synes er godt til dagtilbud 1, virker nødvendigvis ikke i dagtilbud 2 osv.
Fordi dagtilbuddene er forskellige og har brug for forskellige teknologier, til forskellige miljøer.
Derudover kan jeg se, at meget af den teknologi der kommer ned (og ja NED) i dagtilbuddet kommer fra skolen (derfor ned), og nogen gange eller nogen steder ligner det en ”tvangs” digitalisering, dog skal det siges, at der findes meget spændende og relevant teknologi til dagtilbud.

Hvordan får vi disse digitale teknologier til at give mening for børnene også personalet uden at vi sætter alt for meget fokus på det målbare fordi børnene skal vel lege? 😉

Mit bud er, at man tør lege med teknologien med børnene og børnene i mellem – Så børnene kan forblive børn, og blive i deres legeunivers – sker implementering af teknologien nemmere…
Samt, at man som institution er tydelig hvad er man vil med teknologien.

Udgangspunkt i Kolbs læringscirkel

Men hvis vi nu tager udgangspunkt i Kolbs læringscirkel, som tager udgangspunkt i en erfaringsbaseret læring i en process orienteret tilgang.

Så kan børnene starte ved ”aktiviteterne og eksperimenterne” og efter følgende bevæge sig rundt i cirklen igennem dialog med pædagogerne og evt. forældre.

Pædagogerne kan så starte et af de andre steder, og være en dynamisk process hvor de hopper lidt frem og tilbage, alt efter hvilken ”erfaring”, ”refleksion og eftertænksomhed” samt ”begrebsdannelse” de forskellige pædagoger har.

Det vigtigt at denne implementering eller læring af nye pædagogiske værktøjer knyttes tæt sammen med institutionens pædagogiske ramme.

Så er der plads til forskellige hastigheder af tilegnelse af den pædagogiske rammer for teknologien men også for selve teknologien.

Grundlæggende handler det vel om at lade teknologien blive en del af børnenes univers, lad det blive en naturlig del af børnenes verden, og det  kan vi starte ved at lave nære praksis forløb hvor børnene eksperimentere og udforsker.

Skal børn kode? Eller re-tænke og re-design…

Jeg afholdte den første uge i sommerferien 2016 en workshop omkring kodning på biblioteket for børn i alderen 8-12 år, det er noget jeg længe har ville, og da jeg fik muligheden sagde jeg JA;)

Jeg sagde for jeg gerne vil prøve kræfter med scratch og makey makey sammen med børnene, det var spændende, at se børnene prøve kræfter med scratch og makey makey, det blev kodet lidt og leget med makeymakey. Børnene fik stiftet bekendtskab med kodning, makey makey og hvad det vil sige at tænke ud af boksen…

Og det var klart designprocessen af egne kontroller til deres første små ping pong spil, der var den sjoveste del, men også en svær process fordi der var ikke noget facit…

Det var super sjovt, at prøve og være med i kodning og design processen sammen med børnene…

IMG_4270IMG_4269

 

 

 

 

 

 

 

 

Det skal dog siges, at jeg ikke er uddannet programmør eller noget i den dur;) – Men optaget af leg med teknologi både i en læringskontekst og udenfor;)

Men jeg brænder for, at børn og unge lærer noget om hvordan man designer og tør være i noget der er svært, det skal siges det ikke kun gælder børnene, nej det gælder også lærer og pædagoger.
Vi skal  turde designe, re-tænke, problemløse, lave prototyper, tænke ud af boksen, arbejde med deres egen teknologiforståelse, stille de udfordrende spørgsmål og søge en efter en mulig løsning…

Derudover skal det også nævnes, at kodning for mig ikke er handler om enten eller, altså om man skal kode eller ej! Nej, Det at kunne ”kode”, er en del af mange kompetencer som vi skal tilegne sig for, at være rustet til fremtiden…

Det handler grundlæggende om samarbejde og problemløse, om at tude gøre noget nyt, og re-tænke og redesign, udfordre den gængse opfattelse af teknologi og hverdagen…

Lige netop det med, at udfordre sig selv, sine venner og hvordan man hacker og designer noget nyt uden at have et facit. Er noget vores børn skal lærer, det der med at tænke ud af boksen og selv lave løsningerne er noget man skal tillære/øve sig i, og de voksne skal give lov både til børnene og sig selv.

Og lige netop problemløse og udfordre sig selv og muligheder i ”legetøjet/robotten/teknologien”, som datteren og jeg afprøvet leget med her i den forgangen uge (mere om det i et andet indlæg, da der skal leges noget mere)

IMG_4330

Sommeraktivitet

Så brug det god danske sommervejr og leg med lidt kodning;) I kunne f.eks. prøve noget unplugged kodning, hvordan I gør kan I se her: https://code.org/curriculum/unplugged

Men jeg er selv vild med følgende opgave.

Første laves der en labyrint af f.eks. muresten på terrassen eller af snor spændt ud imellem stole borde, etc. (brug jeres fantasi)
1 skal være gå maskinen
1 skal kodemaster

Så skal kodemasteren guide gå maskinen igennem labyrinten ved at bruge færreste kommandoer.
”venstre” ”højre”, ”lige” ”tilbage”

Det kan så kombineres med, at komandoerne skal gives emd kroppen, så kodemasteren skal gøre det hele ”omvendt”.

Her arbejdes der med tydlige komandoer og egenskaben af tænke frem ift. at løse labyrintenJ

God sommer

Pinterest som vidensplatform

Jeg hører tit spørgsmålet “hvordan finder du rundt i alle de tilbud der er på nettet omkring nye APPS, teknologier, medier og meget andet?, og svaret kan være pinterest.

Meget foregår på facebook i diverse grupper og facebook sider, men jeg er ved, at få øjene op for pinterest som vidensplatform… (også skal man ikke glemme twitter)
Pinterest er ikke ”bare” en platform hvor man finder strikkeopskrifter, nej pinterest er en videnshub et sted hvor man kan blive inspireret af forskellige mennesker der har samlet mange forskellige elementer fra det store WWW;)

På pinterest kan man søge og finde kreativt inspiration til pædagogisk og didaktisk anvendelse af såvel analoge læremidler og digitale læremidler.
Der ud over kan man på pinterest finde forskning på de områder man brænder for, samt man kan finde forskellige plancher og figure som giver gode kreative oversigter.

Det fede ved pinterest er at det er billede med et link bagved man gemmer på sin tavle, så man kan hurtige browse sig igennem hundredevis af links ved hjælp af deres visuelle præsentation.

Udover at det er en videnshub, hvor man kan søge viden kan man også lave sine egne boards eller tavler med sine egne samlinger. Jeg bruger det til, at samle apps til forskellige målgrupper som jeg arbejder med. Samt ting jeg finder på nettet inden for et givet emne, som jeg synes der er spændende.

Et lille fif, chrome browersen har et plugin hvor man kan gemme direkte fra browseren og over i pinterest.

Så find mig på pinterest og start jeres visuelle opdagelsesrejse;)
eller smid en kommentar hvis der er nogen hjemmesider eller andet der skal på mine tavler.

pinterest

 

1 2