Holdning

Kolbs læringscirkel og implementering

Når jeg er rundt i forskellige dagtilbud (0-6 år) spørges jeg ofte om hvilken teknologi jeg synes der er bedst…
Det kan jeg hurtig svare på ”jeg ved det ikke hvad der er BEDST ”, men spørgsmålet er vel nærmere hvad vil det enkelte dagtilbud?
Fordi det jeg synes er godt til dagtilbud 1, virker nødvendigvis ikke i dagtilbud 2 osv.
Fordi dagtilbuddene er forskellige og har brug for forskellige teknologier, til forskellige miljøer.
Derudover kan jeg se, at meget af den teknologi der kommer ned (og ja NED) i dagtilbuddet kommer fra skolen (derfor ned), og nogen gange eller nogen steder ligner det en ”tvangs” digitalisering, dog skal det siges, at der findes meget spændende og relevant teknologi til dagtilbud.

Hvordan får vi disse digitale teknologier til at give mening for børnene også personalet uden at vi sætter alt for meget fokus på det målbare fordi børnene skal vel lege? 😉

Mit bud er, at man tør lege med teknologien med børnene og børnene i mellem – Så børnene kan forblive børn, og blive i deres legeunivers – sker implementering af teknologien nemmere…
Samt, at man som institution er tydelig hvad er man vil med teknologien.

Udgangspunkt i Kolbs læringscirkel

Men hvis vi nu tager udgangspunkt i Kolbs læringscirkel, som tager udgangspunkt i en erfaringsbaseret læring i en process orienteret tilgang.

Så kan børnene starte ved ”aktiviteterne og eksperimenterne” og efter følgende bevæge sig rundt i cirklen igennem dialog med pædagogerne og evt. forældre.

Pædagogerne kan så starte et af de andre steder, og være en dynamisk process hvor de hopper lidt frem og tilbage, alt efter hvilken ”erfaring”, ”refleksion og eftertænksomhed” samt ”begrebsdannelse” de forskellige pædagoger har.

Det vigtigt at denne implementering eller læring af nye pædagogiske værktøjer knyttes tæt sammen med institutionens pædagogiske ramme.

Så er der plads til forskellige hastigheder af tilegnelse af den pædagogiske rammer for teknologien men også for selve teknologien.

Grundlæggende handler det vel om at lade teknologien blive en del af børnenes univers, lad det blive en naturlig del af børnenes verden, og det  kan vi starte ved at lave nære praksis forløb hvor børnene eksperimentere og udforsker.

Lærer man igennem forbud?

I kølvandet på en debat på studiet om ”digital dannelse?  Og denne uges debat om mobiltelefoner eller ej i skolen;-) Her til aften, torsdag d. 28.09, i Deadline var det blevet tema efter diskussionen har kørt på tv2 bl.a.

Vil jeg lave dette indlæg…

Dette forbud er et meget godt og konkret eksempel på hvordan udfordringerne med dannelsen kan udfordre vores digitale forståelse nemlig når skolen fjerner elevernes mobiltelefoner i skoletiden.

Der er mange tanker der kan sættes i gang når man hører dette…

Men jeg tænker, at grundlæggende berører dette en udfordring ift. dannelse af eleverne. Denne dannelse skal starte når børnene begynder i skolen (eller endda før).
Så pædagoger, lærer og skolen skal sætte det på dagsorden, og starte en kultur hvor børnene bliver dannet til, at kunne håndtere læringsmiljøer og frirum med og uden smartphone – uden det bliver en forbudt element.
Så eleverne er undervisningsparat, klar til opgaver samt det er frihed under ansvar senere hen, og klar på at indgå sociale fællesskaber online og offline.

Men andre ord mener jeg at dannelsen skal ske gennem dialog, så vi bliver dannet til, at kunne håndtere nye teknologier i læringssammenhænge, og så eleverne bliver dannet i 2017

Så lad os tænke mobilerne ind i læringsdesign og i uddannelserne, lad os omfavne dem og give eleverne ro når det giver mening.

Kan forbud overhovedet forenes med den danske pædagogiske og didaktiske tilgang til uddannelse…

Et par andre ting man kunne overveje hvis man bare forbyder smartphones (eller en teknologi)

Hvis vi fjerner mobiltelefonerne, hvad så med de elever som er afhængige af hjælpen fra smartphone. Bliver de så ekskluderet af gruppen fordi de igen bliver ”særlige” hvis de beholder smartphonen. Eller bliver de ekskluderet hvis de ikke har hjælpen?

Hvem har ansvaret for at danne børnene til at håndtere medier/teknologier skolen eller forældrerne?

Hvis det er en begrænsning af notifikationer ? Og eleverne arbejder på 1:1 Enhed, eller bare på en PC/MAC/iPad, kommer notifikationerne så ikke der?

Eller kommer notifikationerne på deres smartwatches?

Sætter OER nye krav til underviseren?

Kender I OER (Open educational resources)?
Jeg kendte godt OER før jeg begyndte på studiet, men var ikke klar over, at det var endnu en forkortelse, som man burde kende;)

Lige meget hvor man arbejder så har man nogen “tvangs” værktøjer, dvs. de værktøjer som ens arbejdsgiver (dagtilbud/skole) siger man skal bruge. Det kan f.eks. være O365, googleAPPS for education, AppWriter/CD-ord, LMS etc. bare fordi man skal bruge dem gør det ikke læreren/pædagogen til ekspert i programmet. – Men der forventes evt. at læreren/pædagogen ved hvad programmet er for en størrelse, kan logge ind og “klare sig”.

Når man så begynder, at åben op for, at der også kan bruges OER i daglig praksis, sætter det nogle nye udfordringer til den enkelte lærer/pædagog. Nye programmer som sætter større krav til den enkelte…

  • Hvor er dataen henne der laves?
  • Hvordan kommer eleven på? (har du din en mail)
  • Alder på brugeren af programmet?
  • Flere digitale kundskaber og færdigheder
  • etc.

Så måske i stedet for, at have fokus på “sæde til røv” undervisning, hvor medarbejderen tilegner sig viden om “knapper”, ja, altså den undervisning hvor man guider og fortæller om programmet. Kan man lave et nyt fokus i teknologi implementeringen.
Og “sæde til røv” undervisningen kan evt. laves som videoguides. 

Nyt fokus

Så kan det være man skal sætte mere fokus på pædagogernes/lærernes måde at tilegne sig ny teknologi og måde de tilgår nye digitale og teknologiske udfordringer på. – Altså få lærerne/pædagogerne til, at reflektere over deres egen metalæring når man snakker digital implementering.
Være nysgerrig på hvordan deres læring er ift. at lærer nye teknologier.
Samt der skal mere fokus på formålet med de enkelte programmer, og hvad der kan  produceres samt skabes med de forskellige teknologier. – Så det giver mening for den enkelte medarbejder.
En side bemærkning så skal der indarbejdes metoder hvorpå updates af programmerne ikke vælter den enkelte. 

Derudover skal elevernes digitale potentiale og kompetencer mere på banen de kan hurtigere tilegne sig nye værktøjer, og dermed lære fra sig.

Om det er OER der gør dette – ved jeg ikke, men det var der tanken startede;) og OER åbner op for brugen af mange flere programmer og dermed italesætter denne udfordring.

Behøver man respons/dialog på bloggen?

Som jeg skrev om i fredags er jeg startet på Mil (master i IKT og læring) på AAU, efter et super inspirerende seminar torsdag, fredag og lørdag er jeg kommet hjem med nye tanker omkring IT, IKT, teknologi, medier, kommunikation etc. etc.
Det er spændende og udfordrende på en og samme tid, at være i en proces hvor noget af det jeg har gjort længe f.eks. at blogge, ikke kun her men også på cafezinho.dk, og deltage i og skabe online læringsfælleskaber, her tænker jeg på twitter og andre SoMe, lige pludselig bliver sat ind i en læringskontekst.

F.eks. at læringen foregå i dialog altså bloggen er en social konstruktivistisk konstruktion hvor man ligger op til debat, dialog og socialt “online/digitalt” sammenspil.
Men hvad betyder det så, at bloggen f.eks. er tom for kommentar uge efter uge, lærer man så slet ikke noget? Eller bliver læringen en overfladiske læring, som ikke bliver forankret i egen praksis, fordi den er tom for dialog?

Eller er det bare en tillært praktisk læring?  => at egne tanker og ideer bliver grounded igennem den skriftlige gjorte fortolkning af det lærte igennem f.eks. bloggen?

Eller er det grundlæggende “bare” den fede læring man opnår, nemlig at tillade sig at metareflektere over sin egen praksis ved at skrive om det, samt invitere folk ind i den indre dialog 😉
Som evt. kan ende med at blive en ydre dialog igennem kommentarsporene på bloggen:)

Derfor bliver det spændende at følge hvordan min egen læring udfolder sig på denne blog når jeg begynder at koble teori med min egen it didaktisk praksis.

Studerende på master for IKT og læring

Sidder i toget mod Aalborg og fundere lidt over hvordan de næste par år bliver, som studerende på et masterstudie i IKT og læring (MIL)  på Aalborg universitet.
Et studie jeg har glædet mig utroligt meget til, at komme igang med:)

Der er mange praktiske ting der skal falde på plads de næste par år både sådan arbejdes mæssigt og privat.
Men jeg har fast tro på at det nok skal gå, fordi jeg har en fantastisk opbakning af konen og børnene! – og mon ikke der er sammenfald i studie og det arbejdsmæssige…

Jeg håber og tænker at studiet er med til at forankre min viden om IT, teknologi og implementeringer af selvsamme. Og at jeg får flere værktøjer til, at blive skarpere på hvordan teknologi og IT påvirker forskellige læringssammenhænge.

change_thoughts

Men noget der er sikkert og vist, er at vi skal lege selvom vi arbejder med medier og teknologi.

Jeg har nogen overvejelser omkring hvordan jeg kan fastholde min tanker fra studiet…

  • Skal jeg lave  en vlog?
  • Skrive mange indlæg (så derfor har jeg delt MIL indlæggene fra de andre indlæg på bloggen, by the way “at have en blog er en del af studie;)” )?
  • Skal jeg lave lydoptagelser af mine tanker omkring dette studie?   
  • etc. etc.

Et par ting er sikkert, jeg kommer til at tweete om mine tanker, ideer og overvejelser og glæder mig/ser frem til gode debatter på twitter… (bliv klogere på twitter)

Instagramme fra mit liv som studerende;) Da jeg jo som altid bare instagrammer fra mit liv #bagskærmen

Lad nu bare børnene lege!

Min familie og jeg nyder sommerferien i Brasilien:)
Dette betyder at datterens (hun er 5 år) sproglige kunne evt ikke ville række til at lege (vil nogle tænke)
Men hvem siger at sprog kun er det verbale?
Nej sprog er så meget mere:) det handler om mimik, flagrende hænder, det at turde, at prøve at udvikle sig til et selvstændigt menneske!

Vi har nu gentagende gange oplevet, at der findes relationer på tværs af kulture, sprog, hudfarve, etc. etc.
Fx. I Gatwick et par tudser og Wupti en ny ven en ny ven fra Iran;)
I flyveren, gemmeleg med pigen fra Spainen foran imellem sæderne:)
Her i Brasilien, har hun fået en god ven som vi mødes med på stranden… de leger fange, Kongens efterfølger… når de sidder selv prøver de på engelsk og det virker fordi de bare vil lege:)

IMG_0483

Og ja, jeg ved godt at ikke alle børn bare kan, og nej det kan vores datter heller ikke, men vi har hjulpet hende på vej!
Startet legen op hjulpet med, at oversætte men efterfølgende trukket os igen. Lige som vi evt. Ville gøre derhjemme.

Når det lykkes at opretholde den gode relation uden verbalt sprog kan vi se at vores datter vokser:)

Grundlæggende viser det sig, at alle bare gerne vil LEGE!
Uanset hvor de kommer fra og hvilket sprog de snakke, det handler bla om legestemninger og det at spejle sig i andre;)
Igennem legen kommer børnene tættere på sig selv og hinanden de lærer noget om andre;)

Så jeg vil opfordre til, at giv rum og tid:) så finder børnene legerelationer – måske med lidt start hjælp.
Så smid jeres hæmninger over bord (altså de voksne) og vis børnene vejen, åben munden og kommunikere med de lokale på jeres ferie så børnene ser at mennesker vil hinanden det bedste:)

Og som den gamle sang synger “der kommer altid en ven og pige til😜”

God sommer og lad nu børnene lege!

ps. Fange på portugisisk hedder “pegar pegar”😀

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

Hvad sker der når

technology

Når digitaliseringen, teknologien og medier ruller ind over landets institutioner og vi forlanger, at vores børn bliver producenter, superbrugere, IT-ninjaer, i stedet for konsumenter etc…

Ja, kært barn har mange navne handler det vel mere grundlæggende om vores børns (og voksnes) dannelse i et moderne samfund.

Jeg tænker det skaber/eller kan skabe nogen udfordringer for institutionerne og for forældrene, en hurtig liste kunne være (kom gerne med flere);)

  • Slår IT sikkerheden kreativiteten og spontaniteten ihjel? Fordi hvis man ikke må noget fordi det er farligt i det digitale univers.
  • Hvem har det overordnet ansvar for børnenes dannelse?
    Dagtilbuddet, institutionen, STIL eller hjemmet/forældrene? Og påtager “de” så sig dette ansvar? Hvis de ikke gør hvad så?
  • Hvem bestemmer målet med teknologierne?
  • Skal man altid inddrage teknologien bare fordi teknologien er tilstedet i samfundet?
  • etc. etc.

Der kunne nævnes mange flere udfordringer ved digitaliseringen, en af de lidt svære og som udfordre mange (tror jeg) er:
Hvordan kommer alle med? Så bundlinjen bliver løftet?
Fordi dem der gerne vil teknologi skal nok komme igang og begynde at inddrage teknologien! (dem er jeg ikke nervøs for!)

Jeg er heller ikke nervøs for de IT-nørdede medarbejdere de bruger allerede og vil gerne udfordres.
Det er mere gruppen som indeholder resten og som hellere vil noget andet…
Dem, som faktisk ikke gider det der teknologi…
Dem som ikke kan se gevinsten ved teknologi… (hvis der er en målbar gevinst)
Der kunne være mange flere eksempler…

Digital transformering

Spørgsmålet er så hvad kan man gøre, for at få alle med?

Noget man kan gøre på 0-6 års området, er eksperimenterende fælleskaber altså hvor personalet for en introduktion til værktøjerne og en debat om hvorfor teknologi.
Derefter i fælleskab udforske man mulighederne i værktøjerne hvor der både arbejdes med personalet og børnene i praksis, altså hvor personalet har mulighed for, at eksperimentere sammen med børnene hvor hjælpen/støttende/guiden/sparingen/ etc. er tæt ved.
Derefter skal personalet arbejde videre med værktøjerne i en mellemliggende periode, før man afholde anden runde eksperimenterende fælleskab.

På skoleområdet arbejder man lidt samme princip bare i et andet setup her hedder det IT-patrujler, IT-nørd, fredags nørd etc.
Her er det eleverne der har styr på det tekniske ved teknologien også skal læren faciliteter processen… Eleverne skal så lave en elev-elev læring det kan give et støre lærings udbud for eleverne når det kommer til teknologi;) Fordi det bliver nemmere at forstå.

Det kan skabe grobund for mere hvis niveauet ikke bliver sat for højt… Fordi så giver det også mulighed for, at de teknisk dygtige kan støtte deres kollegaer, og de pædagogiske stærke for mulighed for at afprøve deres leg med teknologi i et trygt miljø;)

Spørgsmål til overvejelser:

Hvilke udfordringer ser du?
Hvad kan man gøre?
Hvem skal gøre hvad for, at teknologi bliver en del af det at blive et helt menneske?

Links til inspiration:
Digitalundren

De gør det hjemme, hvorfor i BHV?

IMG_3288Har I hørt denne sætning? ”Jamen hvorfor skal vi bruge det (iPad/IT/teknologi)? De (børnene) bruger det der hjemme rigtig meget, og det burde være nok!”.

Dette har jeg hørt primært på 0-6 årsområdet, og det er, desværre, en sætning jeg hører rigtig rigtig meget i perioder! Det er også en sætning, som får mig til at undre mig: hvordan kan man som fagperson bruge argumentet, at børnene bruger aktiviteten (i dette tilfælde IT’et) derhjemme – og derfor skal vi ikke forholde os til den?

Det hurtige, frække og kække svar er ofte fra min siden: ”jamen de leger også med LEGO og tegner der hjemme, skal vi også droppe det?” Det hurtige retur spørgsmål kunne også være ”hvad bruger de det til?”

Ddet er et lige så validt svar/spørgsmål, som det oprindelige spørgsmål, der danner grundlag for en god pædagogisk diskussion og debat med pædagoger og ledere i dagtilbuddene. Men det handler om andre ting…

Først lidt om udgangspunktet:

Institutionen skal afspejle det om givende samfund, og det fremgår af dagtilbudsloven da IT/teknologi ikke direkte er nævnt i læreplanstemaerne:

  • 7 Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
    Stk. 4, nævner: samhørighed med og integration i det danske samfund.

Så dagtilbuddene skal skabe læring og udvikling for børnene som sker igennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i gode stærke børnefælleskaber. Disse aktiviteter skal ruste børnene til deres fremtidige færden i samfundet, og en stor del af denne færden komme til, at være digital! Man kan næsten ikke lave noget i dag uden det involverer end eller anden form for digital teknologi. Kort sagt er teknologi/medier/ etc. er en del af vores samfund og kommende generationer.

Så hvorfor er det at nogen (hvis ikke mange) pædagoger er bange for teknologi, eller bange for at bruge det som værktøj og/eller legetøj?

IMG_3216
Burde pædagogerne ikke i stedet gribe muligheden for at være med, at lægge de første sten i børnenes digitale kompetencer og en dannelse indenfor det digitale? Disse første sten skal ske ved, at alle de dygtige praktikere og didaktikere på 0-6 års området bruger deres faglighed til, at fundere teknologien i dagtilbuddet ved pædagogisk argumentation og et hvorfor.

Det er nemlig det, det hele handler om, at stille sig selv spørgsmålene hvorfor og et hvordan.

Hvis børnene skal opnår kompetencer i ”noget” skal de selv have det i hænderne… Det er børnenes tilegnelse af teknologien;) Institutionerne skal selvfølgelig adskille sig fra hjemmet ved, at sætte det ind i en pædagogisk kontekst, og pædagogerne skal turde lege og udforske teknologien sammen med børnene lige som de gør i skoven, når de tegner eller når de cykler rundt på legepladsen.

IMG_2016Gevinster

En af gevinsterne ved, at inddrage teknologien i pædagogisk praksis er at børnene begynder, at få digitale kompetencer og/eller stifte bekendtskab med det digitale univers i trygge hænder.

En anden gevinst er at børnene bliver fortællere af deres liv i institutionen, så der kommer nogle børnestemmer og -perspektiver i dokumentationen.

Så pædagoger: kom ud af den digitale skygge, og giv børnene teknologien i hånden imens i går foran, ved siden eller bagved og viser, puffer og støtter børnene i deres skridt ud i det digitale.

Samme indlæg ligger på digitalundren

Velfærdsteknologi hvad er det for dig?

Jeg har i dag brugt det meste af dagen i Kolding sammen med en masse spændende mennesker, som alle brænder for socialt udsatte, mennesker med forskellige typer handicap eller bare mennesker der af en eller anden grund er havnet i udfordringer. Udover de brænder for en folk mennesker som har bruge for forskellige former for støtte, vejledning etc. Så vil de også være med til, at løfte hele det sociale område teknologisk.

Det er sindssygt spændende, at være sammen med nogen mennesker der brænder for, at gøre deres ypperste for at støtte, vejlede og guide andre.
Men samtidig gerne vil implementere velfærdsteknologi i daglig dagen:) – Og hvad er så velfærdsteknologi?

Jo, det kan være mange ting! (hvad er dit bud? – Eller hvad bruger du?

  • iPad
  • Loftslifter
  • Automatiske toiletter
  • APPS, som støtter den enkelte #struktur APPS, #kommunikations APPS Etc.
  • Spiserobotter
  • Robot støvsuger
  • Løbearmbånd, skridtæller
  • Flyvende vækkeure
  • etc.

Skærmbillede 2016-05-04 kl. 18.00.25

Udover det vi kender så er velfærdsteknologi jo også teknolog som givetvis har potentiale som velfærdsteknologi det kan f.eks. være VR (virtuel Reality).
Det var faktisk en teknologi vi hurtigt fik til afprøvning, jeg har leget med det før men i dag skulle vi tage stilling til om det giver mening at bruge denne teknologi, som en del af den pædagogiske praksis… Og ja, det kom nogen spændende statements på om det giver mening. Det kunne bl.a. anvendes i ADL trænings situationer hvor borgeren skal lærer at begå sig i byen, bussen etc.
Eller pædagogen skal lærer hvordan man forflytter en borger, eller håndtere en konfliktsituation…

Det kunne måske også bruges til virtuelle møder hvor man ikke har mulighed for, at deltage på grund af et eller andet….

Der blev også rejst et spørgsmål om virtuelle museumsbesøg så også var reelt deltagelse i samfundet eller om det ”bare” var noget ”andet”.

Men sådan frit fra hoften så er VR spændende som endnu et værktøj i den pædagogiske værktøjskasse… Men om det helt klart i nu, det tvivler jeg på – Der mangler stadigvæk nogen step på vejen før det er klar til, at blive anvendt på lige fod med sociale historier, etc. etc….

Men potentialet er der… Hvordan skal vi burge det ? Og hvad skal det bruges til? Samt hvad med etikken?

Hvad tænker I den banebrydende velfærdsteknologi er? Hvis der overhovedet er en næste hvis ikke teknologien bare selv viser os vejen uden, at vi skal være super opsøgende?

1 2