Dannelse

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed?  – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012

Lærer man igennem forbud?

I kølvandet på en debat på studiet om ”digital dannelse?  Og denne uges debat om mobiltelefoner eller ej i skolen;-) Her til aften, torsdag d. 28.09, i Deadline var det blevet tema efter diskussionen har kørt på tv2 bl.a.

Vil jeg lave dette indlæg…

Dette forbud er et meget godt og konkret eksempel på hvordan udfordringerne med dannelsen kan udfordre vores digitale forståelse nemlig når skolen fjerner elevernes mobiltelefoner i skoletiden.

Der er mange tanker der kan sættes i gang når man hører dette…

Men jeg tænker, at grundlæggende berører dette en udfordring ift. dannelse af eleverne. Denne dannelse skal starte når børnene begynder i skolen (eller endda før).
Så pædagoger, lærer og skolen skal sætte det på dagsorden, og starte en kultur hvor børnene bliver dannet til, at kunne håndtere læringsmiljøer og frirum med og uden smartphone – uden det bliver en forbudt element.
Så eleverne er undervisningsparat, klar til opgaver samt det er frihed under ansvar senere hen, og klar på at indgå sociale fællesskaber online og offline.

Men andre ord mener jeg at dannelsen skal ske gennem dialog, så vi bliver dannet til, at kunne håndtere nye teknologier i læringssammenhænge, og så eleverne bliver dannet i 2017

Så lad os tænke mobilerne ind i læringsdesign og i uddannelserne, lad os omfavne dem og give eleverne ro når det giver mening.

Kan forbud overhovedet forenes med den danske pædagogiske og didaktiske tilgang til uddannelse…

Et par andre ting man kunne overveje hvis man bare forbyder smartphones (eller en teknologi)

Hvis vi fjerner mobiltelefonerne, hvad så med de elever som er afhængige af hjælpen fra smartphone. Bliver de så ekskluderet af gruppen fordi de igen bliver ”særlige” hvis de beholder smartphonen. Eller bliver de ekskluderet hvis de ikke har hjælpen?

Hvem har ansvaret for at danne børnene til at håndtere medier/teknologier skolen eller forældrerne?

Hvis det er en begrænsning af notifikationer ? Og eleverne arbejder på 1:1 Enhed, eller bare på en PC/MAC/iPad, kommer notifikationerne så ikke der?

Eller kommer notifikationerne på deres smartwatches?

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

Slører I jeres billeder?

Jeg har igennem længere tid leget lidt med APPen anonymizer, som er en nem og hurtig måde at sløre ansigter på billeder taget på iPad eller iPhone.
Man tager billedet og bruger 1 min på, at sløre billedet hvis det er nødvendigt, normalt nøjes man med at sløre ansigter…

Det fede ved denne APP er at den selv finder ansigt på billederne og sløre dem ganske automatisk, også kan man selv flytter rundt på dem.

anonymizer

Screenshot fra appen anonymizer

Her ses et screenshot af et billede fra appen øverst til venstre er der et lille ansigt med et plus, som giver mulighed for, at sløre ansigtet ved at tegne oven på ansigtet med hånden.
Derefter kan ”gemme”/dele billede ved at trykke øverst til højre.
Nemt og hurtigt:)

Spørgsmålet er hvornår skal billedet sløres?

Hvornår slører i billedet?

Nedenstående retningslinjer er gode, at have i baghovedet når man tager billeder og smider dem på nettet lige meget om det er instagram, twitter, skoleintra, forældreintra, facebook etc.

Vi skal kun gengive det gode billeder af hinanden, det handler om dannelse.

 

Grundlæggende handler det om sund fornuft og et par retningslinjer, se flere retningslinjer fra datatilsynet (ps. Det er nem læsning)

  • Er det et situationsbillede eller et portræt, du tager?
    • Hvis det er et portræt, har du så fået lov til at tage billedet og offentligøre det?
    • Hvis det er et situationsbillede skal man være OBS hvordan billedet tager sig ud.
  • Vil billedets motiv kunne virke krænkende på nogen?
    • Hvordan sidder tøjet?
    • Hvilken vinkel er billedet taget fra?
    • Er alle børn og voksne på billeder respektabelt?
  • Ville du have noget imod, hvis et lignende billede af dig blev offentliggjort?
  • Har du i det hele taget fået lov til at offentliggøre billedet af dem, der er på billedet?

En hurtigt gennemgang af hvordan man sløre billeder før de ryger på nettet! – Men husk det handler om sund fornuft!

Hvis I arbejder med video og har brug for, at sløre personerne kan I tage et kig på VideoShop

Hvad sker der når

technology

Når digitaliseringen, teknologien og medier ruller ind over landets institutioner og vi forlanger, at vores børn bliver producenter, superbrugere, IT-ninjaer, i stedet for konsumenter etc…

Ja, kært barn har mange navne handler det vel mere grundlæggende om vores børns (og voksnes) dannelse i et moderne samfund.

Jeg tænker det skaber/eller kan skabe nogen udfordringer for institutionerne og for forældrene, en hurtig liste kunne være (kom gerne med flere);)

  • Slår IT sikkerheden kreativiteten og spontaniteten ihjel? Fordi hvis man ikke må noget fordi det er farligt i det digitale univers.
  • Hvem har det overordnet ansvar for børnenes dannelse?
    Dagtilbuddet, institutionen, STIL eller hjemmet/forældrene? Og påtager “de” så sig dette ansvar? Hvis de ikke gør hvad så?
  • Hvem bestemmer målet med teknologierne?
  • Skal man altid inddrage teknologien bare fordi teknologien er tilstedet i samfundet?
  • etc. etc.

Der kunne nævnes mange flere udfordringer ved digitaliseringen, en af de lidt svære og som udfordre mange (tror jeg) er:
Hvordan kommer alle med? Så bundlinjen bliver løftet?
Fordi dem der gerne vil teknologi skal nok komme igang og begynde at inddrage teknologien! (dem er jeg ikke nervøs for!)

Jeg er heller ikke nervøs for de IT-nørdede medarbejdere de bruger allerede og vil gerne udfordres.
Det er mere gruppen som indeholder resten og som hellere vil noget andet…
Dem, som faktisk ikke gider det der teknologi…
Dem som ikke kan se gevinsten ved teknologi… (hvis der er en målbar gevinst)
Der kunne være mange flere eksempler…

Digital transformering

Spørgsmålet er så hvad kan man gøre, for at få alle med?

Noget man kan gøre på 0-6 års området, er eksperimenterende fælleskaber altså hvor personalet for en introduktion til værktøjerne og en debat om hvorfor teknologi.
Derefter i fælleskab udforske man mulighederne i værktøjerne hvor der både arbejdes med personalet og børnene i praksis, altså hvor personalet har mulighed for, at eksperimentere sammen med børnene hvor hjælpen/støttende/guiden/sparingen/ etc. er tæt ved.
Derefter skal personalet arbejde videre med værktøjerne i en mellemliggende periode, før man afholde anden runde eksperimenterende fælleskab.

På skoleområdet arbejder man lidt samme princip bare i et andet setup her hedder det IT-patrujler, IT-nørd, fredags nørd etc.
Her er det eleverne der har styr på det tekniske ved teknologien også skal læren faciliteter processen… Eleverne skal så lave en elev-elev læring det kan give et støre lærings udbud for eleverne når det kommer til teknologi;) Fordi det bliver nemmere at forstå.

Det kan skabe grobund for mere hvis niveauet ikke bliver sat for højt… Fordi så giver det også mulighed for, at de teknisk dygtige kan støtte deres kollegaer, og de pædagogiske stærke for mulighed for at afprøve deres leg med teknologi i et trygt miljø;)

Spørgsmål til overvejelser:

Hvilke udfordringer ser du?
Hvad kan man gøre?
Hvem skal gøre hvad for, at teknologi bliver en del af det at blive et helt menneske?

Links til inspiration:
Digitalundren

Det digitale og analoge

Det er tit vi voksne omtaler den digitale verden og den analoge verden som 2 forskellige verdner at befinde sig i.

Jeg tænker faktisk, at det ikke er er 2 forskellige verdner men 2 arenaer, som stille og roligt smelter sammen til 1 verden (hvis det ikke allerede blevet det;) )

Det kan vi bl.a. se ved, at smartphones, tablets og ikke mindst VR (virtuel reality) mere og mere bliver en
del af vores hverdag, samt at WiFi og strøm er kommet nederst i behovspyramiden.

IMG_3315Børnene er meget optaget af den digitale verden men de isolere sig ikke fra den fysiske verden. Nej, de inddrager deres erfaringer fra den digitale verden i den fysiske.
Det kan være børnene der ser ”my little pony”, og bliver optaget af Rainbow Dash de bygger simpelthen Rainbow Dash i den virkelige verden. Altså børnene overfører erfaringerne fra den ene arenaer til den anden.

Børnene går på youtube og finder inspiration og producere materialer til youtube for andre børn.

Hvis man ser på de børn der går i dagtilbud og skoler rundt om i Danmark, så giver det nogen mulighed, at bruge den digitale verden som katalysator for leg, samvær, læring, dannelse, børnene som formidler, producenter, fortællere, rapportere, skabere etc. etc.

Børnene ser det digitale som en del af deres hverdag på godt og ondt:)

Så det sætter nogen krav til os, som fagprofessionelle og forældre at vi skal turde tage del i den digitale del af af børnenes liv! – Som kom ind i kamp snak med børnene om det der sker i den digitale verden… Børnene skal også lærer at begå sig digitalt, lige som de skal lære at gå over vejen uden, at blive kørt ned.

Kort sagt vi skal igennem en dannelsesprocess i alle livets aspekter i 2016

Psst… der er en spændende konference #digikonf i Roskilde d. 10 maj om netop
Digitale kulturer og dannelse”

Afholdes på baggrund af en debat på twitter;)