Digital

De gør det hjemme, hvorfor i BHV?

IMG_3288Har I hørt denne sætning? ”Jamen hvorfor skal vi bruge det (iPad/IT/teknologi)? De (børnene) bruger det der hjemme rigtig meget, og det burde være nok!”.

Dette har jeg hørt primært på 0-6 årsområdet, og det er, desværre, en sætning jeg hører rigtig rigtig meget i perioder! Det er også en sætning, som får mig til at undre mig: hvordan kan man som fagperson bruge argumentet, at børnene bruger aktiviteten (i dette tilfælde IT’et) derhjemme – og derfor skal vi ikke forholde os til den?

Det hurtige, frække og kække svar er ofte fra min siden: ”jamen de leger også med LEGO og tegner der hjemme, skal vi også droppe det?” Det hurtige retur spørgsmål kunne også være ”hvad bruger de det til?”

Ddet er et lige så validt svar/spørgsmål, som det oprindelige spørgsmål, der danner grundlag for en god pædagogisk diskussion og debat med pædagoger og ledere i dagtilbuddene. Men det handler om andre ting…

Først lidt om udgangspunktet:

Institutionen skal afspejle det om givende samfund, og det fremgår af dagtilbudsloven da IT/teknologi ikke direkte er nævnt i læreplanstemaerne:

  • 7 Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
    Stk. 4, nævner: samhørighed med og integration i det danske samfund.

Så dagtilbuddene skal skabe læring og udvikling for børnene som sker igennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i gode stærke børnefælleskaber. Disse aktiviteter skal ruste børnene til deres fremtidige færden i samfundet, og en stor del af denne færden komme til, at være digital! Man kan næsten ikke lave noget i dag uden det involverer end eller anden form for digital teknologi. Kort sagt er teknologi/medier/ etc. er en del af vores samfund og kommende generationer.

Så hvorfor er det at nogen (hvis ikke mange) pædagoger er bange for teknologi, eller bange for at bruge det som værktøj og/eller legetøj?

IMG_3216
Burde pædagogerne ikke i stedet gribe muligheden for at være med, at lægge de første sten i børnenes digitale kompetencer og en dannelse indenfor det digitale? Disse første sten skal ske ved, at alle de dygtige praktikere og didaktikere på 0-6 års området bruger deres faglighed til, at fundere teknologien i dagtilbuddet ved pædagogisk argumentation og et hvorfor.

Det er nemlig det, det hele handler om, at stille sig selv spørgsmålene hvorfor og et hvordan.

Hvis børnene skal opnår kompetencer i ”noget” skal de selv have det i hænderne… Det er børnenes tilegnelse af teknologien;) Institutionerne skal selvfølgelig adskille sig fra hjemmet ved, at sætte det ind i en pædagogisk kontekst, og pædagogerne skal turde lege og udforske teknologien sammen med børnene lige som de gør i skoven, når de tegner eller når de cykler rundt på legepladsen.

IMG_2016Gevinster

En af gevinsterne ved, at inddrage teknologien i pædagogisk praksis er at børnene begynder, at få digitale kompetencer og/eller stifte bekendtskab med det digitale univers i trygge hænder.

En anden gevinst er at børnene bliver fortællere af deres liv i institutionen, så der kommer nogle børnestemmer og -perspektiver i dokumentationen.

Så pædagoger: kom ud af den digitale skygge, og giv børnene teknologien i hånden imens i går foran, ved siden eller bagved og viser, puffer og støtter børnene i deres skridt ud i det digitale.

Samme indlæg ligger på digitalundren

Det digitale og analoge

Det er tit vi voksne omtaler den digitale verden og den analoge verden som 2 forskellige verdner at befinde sig i.

Jeg tænker faktisk, at det ikke er er 2 forskellige verdner men 2 arenaer, som stille og roligt smelter sammen til 1 verden (hvis det ikke allerede blevet det;) )

Det kan vi bl.a. se ved, at smartphones, tablets og ikke mindst VR (virtuel reality) mere og mere bliver en
del af vores hverdag, samt at WiFi og strøm er kommet nederst i behovspyramiden.

IMG_3315Børnene er meget optaget af den digitale verden men de isolere sig ikke fra den fysiske verden. Nej, de inddrager deres erfaringer fra den digitale verden i den fysiske.
Det kan være børnene der ser ”my little pony”, og bliver optaget af Rainbow Dash de bygger simpelthen Rainbow Dash i den virkelige verden. Altså børnene overfører erfaringerne fra den ene arenaer til den anden.

Børnene går på youtube og finder inspiration og producere materialer til youtube for andre børn.

Hvis man ser på de børn der går i dagtilbud og skoler rundt om i Danmark, så giver det nogen mulighed, at bruge den digitale verden som katalysator for leg, samvær, læring, dannelse, børnene som formidler, producenter, fortællere, rapportere, skabere etc. etc.

Børnene ser det digitale som en del af deres hverdag på godt og ondt:)

Så det sætter nogen krav til os, som fagprofessionelle og forældre at vi skal turde tage del i den digitale del af af børnenes liv! – Som kom ind i kamp snak med børnene om det der sker i den digitale verden… Børnene skal også lærer at begå sig digitalt, lige som de skal lære at gå over vejen uden, at blive kørt ned.

Kort sagt vi skal igennem en dannelsesprocess i alle livets aspekter i 2016

Psst… der er en spændende konference #digikonf i Roskilde d. 10 maj om netop
Digitale kulturer og dannelse”

Afholdes på baggrund af en debat på twitter;)