digitale værktøjer

MIL og HCI-lifecycle…

Så nærmere vi os julen og afslutningen på år 2017, på MIL uddannelsen afleverede vi tidligere i december en opgave omkring HCI-lifecycle på andet modul. (Vi bestod opgave – jubiii…)
Omkring selve modulet og i opgaven kom vi bl.a. omkring forskellige aspekter i HCI

  • inspiration og undersøgelse
  • Test og evaluering
  • Idegenerering og konceptualisering
  • Design og prototyping

HCI

Hvordan det spiller sammen med forskellige teorier bla. Bruners teori om narrativer og socialkonstruktivistisk forståelse, derudover brugte i Arnheim forståelse af brugerens subjektive perception af det visuelle.

Denne viden om Arnheim, er noget som jeg tænker er utrolig vigtigt i arbejdet med digitale platforme og dens udformning.

Derudover vi en indsigt i Polyanis teori om tavs viden, som forefindes alle steder i samfundet.

Vi stiftede bekendtskab med MindTape som metode til, at afprøve/teste en prototype eller eksisterende produkt – En meget brugbar metode i mit daglige arbejde, kommer helt sikkert til, at bruge denne metode igen:)

Jeg synes denne ny viden og indsigt på andet modul er sindsygt god, som man nemt kan inddrage i sin egen praksis, især viden om HCI og mindtape

Udover denne opgave det stadigvæk super fedt, at gå på MIL, selvom det i perioder er super svært at få det hele til, at gå op i en højere enhed!
Med familie herunder 2 små børn, job (hvor der også sker lidt, jeg skifter pr. 1.2.2018 til nyt job) og selv studiet til tider kan tage alle aftner på en uge:)

Men grundlæggende hvad gør det ? 😉

Når børnene sover og roen sænker sig i huset, så sætter jeg mig med bog fra studiet eller et laaangt skypekald til studiegruppen – eller stener fjernsyn ? Bare man husker, at holde fri i weekenderne –  og sætte pris på ens familie!

 

Så rigtig glædelig jul og godt nytår!

Kan man lege i lukkede platformer?

Når vi arbejder i digitalt i f.eks. en læringsplatform, google suite/O365, skriv og læseværktøjer etc. ser jeg en tendens til, at det bliver meget målrettet på at vi skal nå noget bestemt (hvilket der ikke behøver være noget dårligt i). Men det kan gøre implementering svær fordi der er fokus på noget bestemt… Den digitale frihed er ikke (altid) til stede.

Noget af det, som jeg tænker er vigtigt når man arbejder med implementering af forskellige teknologier er, at vi gør plads til legen og den eksperimenterende adfærd.
Fordi igennem legen kommer værktøjet endnu længere ind under huden, man bliver fortrolig med den, og man overtid opnår ejerskab.

De kreative værktøjer

Hvis man arbejder med kreative værktøjer, så er legen ikke en svær størrelse, at have med, at gøre – fordi kreative værktøjer ligger op, at man eksperimentere og leger med teknologien, hvis underviseren accepterer at give los.

Men hvis man skal lege med teknologien kræver det også noget af underviseren, nemlig at denne kan/tør komme ud på tynd is. Da den eksperimenterende leg kan få deltageren ud et sted hvor underviseren ikke er stærk teknisk men pædagogisk og didaktisk fejler det ikke noget (dog kan koblingen være svær)
Men det er lige netop det, som interessant for både underviseren og deltageren, at komme ud der hvor det er svært;)

Underviseren kommer med en masse didaktisk og pædagogisk viden som kan sættes i spil, og deltageren har (evt.) viden om det ”nye” værktøj, ellers kan de lærer det i fællesskab.

I fællesskab kan de bevæge sig op ad Batesons læringsniveauer med hver deres læring.

Måske man skal bevæge sig udenfor de lukkede

Men hvordan leger man I de mere lukkede platforme? Det kræver måske at man bevæger sig udenfor platformen, for den lukkede platform ikke håndtere dette. Men er det ikke forvirrende for den studerende, at man nu skal noget helt andet end der hvor man startede?
Derudover skal vi huske, at legen er med til, at skabe en masse motivation når man oplever flow som Mihály Csikszentmihalyi omtaler.

Kan man overhovedet lave et digital læringsdesign som tager højde for læringsteorien og måden vi lærer på samtidig med at vi giver plads til leg som giver eleverne oplevelse af flow og fordybelse?

Hvis man kigger på en definition af leg:

”Play is free movement within a more rigid structure” 

”in every case play exists because om more rigid structures, but also exists somehow in opposition to them”
(Katie Salen,Eric Zimmerman Rules of Play: Game Design Fundamentals)

Så burde man godt kunne opnå følelsen af flow igennem leg også på de lukkede platforme, men manglen på leg, kan måske medvirke til at implementeringen er svær. – Bare en tanke:)
Nemmere at implantere APPS fremfor LMS, fordi de er bygget på helt anden måde…

Jeg vendte disse tanker på twitter, da det er mit PLN (personlige lærings netværk), og der kom følgende eksempel på leg /gamification af udrulning af f.eks. AULA (Brugerportalsinitiativet).

Og det kunne da het sikkert være en spændende måde, at implementere noget, som ikke altid er nemt.

Men ellers har jeg afprøvet ”LMSskattejagt” som “gulerod”, hvilke typer af leg har I afprøvet ved udrulning af LMS?

Whats in it for me?

I forbindelse med studiet har jeg endnu engang fået gang i bloggen fordi det er en bundet opgave her på modul 1, nogen gange er det pisken der skal før man kommer ud af startblokken.
Denne gang dog med et endnu mere refleksivt formål, hvilket ikke er nyt, men back to school => mere fokus:) 

Da jeg startede bloggen for snart 2 år siden var drømmen, at blogge om lige præcis mit arbejde og hvad det gør for mig, dem jeg underviser, de udfordringer jeg møder etc. Kort sagt mine refleksioner.  

Men hvad gør refleksionen for mig?   

Tja… Det er svært at sætte ord på, men men men jeg vil prøve alligevel.
Det, at jeg for skrevet, tænkt og reflekteret over min egen praksis, gør at jeg bl.a. bliver mere bevidst over min egen læring, måden at undervise på, at faciliteter netværk… (og sikkert mange andre ting). Samt bliver bedre skriftlig over en periode…
Derudover er det et godt “benspænd”, at have i hverdagen… 

Den åbne tilgang 

Hvis nogen af dem jeg underviser/holder workshops for, læser med har de mulighed for, at komme med ind i ”mine” tanker, det gør bl.a. at de kan være med til at skubbe, til mig og min opfattelse af det ”gjorte”.
Der udover giver jeg dem mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved det jeg har gjort, men også at de for en evt. indsigt i det ståsted jeg har.
De bindinger jeg evt. har fra min nærmeste chef, og det politiske system som vi alle er en del af.  

Bloggen

Bliver også et sted hvor jeg kan skrive om forskellige værktøjer jeg har i mit PLE, og hvad de gør for min praksis med IKT, IT, teknologi og medier i skolerne og dagtilbuddene…
Hvilke merværdi de enkelte værktøjer har pædagogisk og didaktisk i den sammenhæng jeg står i.   

Udover at bloggen åbner op for praksisdeling så giver bloggen også en mulighed for, at få sparring fra andre;)  

“Andy Warhol said that everyone has 15 minutes of fame. That’s changed today: on the internet, everyone is famous to 15 people[1]”.

Med dette citat, vil jeg blot sige bloggen er skabt til, at blive endnu skarpere selv, og med andre fordi man igennem bloggen bliver udfordret af sine læsere, selvom de deltager eller ej, bare bevidstheden gør noget…
Så bloggen er mit refleksionsrum, som er en del af mit personlige PLN, men samtidig en vidensbank af mit PLE, samt en formidling af hvad jeg står for.  

Kilde:
[1] http://www.virclass.net/eped/ep_tmp/files/17842056574abc85cdf304e.pdf

Kender du dit PLN?

Jeg begyndt at være bevidst om mit eget personlige lærings netværk (PLN) for over 4 år siden igennem en twitterchat med lektor ph.d. Stine Liv Johansen.
Hvor jeg igennem en twitterchat, første gang stiftede bekendt skab med hvad et PLN kan gøre, og siden den gang er det kun vokset.
Jeg indbød til kaffe, for at blive klogere i fællesskab, omkring brugen af iPads på specialområdet, og det endte faktisk med kaffe, og vi har efterfølgende snakket meget sammen og lavet en workshop på counterplay16.  

Det er lige netop dette et PLN og særligt et digitalt PLN kan, nemlig at skabe spændende projekter, viden, kontakter etc. for man behøver ikke skabe sit netværk igennem det fysiske møde. Så kan det overtid udvikle sig til projekter, spændende faglige snakke, og face-to-face samarbejde.  

Et andet eksempel er den lige overstået EdCamp, som også bygger på PLN igennem twitter bl.a. 

Ifølge Marc-André Lalande,  “a Personal Learning Network is a way of describing the group of people that you connect with to learn their ideas, their questions, their reflections, and their references”[1]

Det som det digitale netværk kan er at man selv bestemmer hvem man følger, og hvilke gruppe man vil være en del af, man kan også bare ‘lurke’ altså observere.  ‘

Vidensbank

Men det at erkende, at man ikke ved alt i en digitalkontekst, men at vide man har et læringsnetværk hvor man kan spørge ude i, og nærmest regne med, at få et kompetent svar.
Det har en stor værdi for mig i mit arbejde med teknologi, at jeg ved jeg ikke kan og skal vide alt. Da udviklingen simpelthen går alt, alt for hurtigt!  

Derudover er PLN for mig, også en mulighed for, at lave et netværk der kommer udover eget fagområde, man kan sagtens lave digitale forbindelse som bryder med sin egen boble.
Igennem mit PLN, tester jeg teser, diskutere faglighed, deltager i forskellige debatter, samler ressourcer, for opbakning, samarbejder, projekter etc. 

Så et stærkt PLN er klart en merværdi, og det digitale er med til, at gøre det endnu nemmere🙂

Kilde: Sylvia Duckworth
https://goo.gl/dBYx8E

 

[1] https://www.teachthought.com/the-future-of-learning/10-reasons-every-teacher-needs-professional-learning-network/

PLE som videns katalysator for sparing og videns opsamling samt deling

Først hvad er PLE (Personal learning Environment)

“A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning (Attwells)”[1]
Attwells argumenterer for at læring og videnskonstruktionen sker ved, at inddrage disse værktøjer I sin uddannelse og sin videns tilegnelse.

Derudover benævner Attwells også,at læringen ikke kun foregår i undervisningen, men utallige andre steder i og udenfor læringssammenhænge. Så den formelle læring og uformelle læring kan til tider smelter sammen, da undervisningen oftere inddrager uformelle kilder til læring f.eks. Youtube.

Så hvordan kan et PLN se ud?

Mit PLE ser pt. Sådan ud pr. Dagens dato:
LMS, Learning Management System, Moodle, It´s Learning, skoleintra.
Mailsystemer (outlook, gmail), kalender, hangout, google keep, videoredigering, blogge, prezi, google, feedly, O365, google Suite, AAU site for MIL, Skype, Google Hangout, bibliotek.dk
De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-books, pædagogiske sites, onlinematerialer, streamnings service, youtube, TedTalks m.v
Dertil kommer pt. knap 450 forskellige APPS til iPads, og diverse programmer til både Windows, MAC og chromenbook. – Hvordan ser dit PLN ud?

Det er en hel absurd mængde af værktøjer, som jeg har inde i mit PLN, man kan godt diskutere om det hele hører til i PLN, men jeg har taget dem med, fordi jeg bruger værktøjer forskelligt alt efter opgave, og værktøjerne skal dække hele 0-18 års området;)

Min refleksion er så hvordan for jeg sat mit PLE i spil så det støtter medarbejderne på skolerne, dagtilbuddene og mine nærmeste kollegaer? Jeg tænker mine erfaringer og kendskab til mit eget PLE, gør at jeg for nemmere ved at spare med medarbejdere og kollegaerne på området, fordi jeg kan grave dybt i mit PLN, og finde et værktøj der passer, når der bliver spurgt ”har du et… ”.

Men det kunne også være, at alle de netværk jeg faciliteter rundt omkring skulle til, at arbejde med PLE for at se om der var krydsflader, så netværket kunne blive endnu stærkere i fællesskab.

Lille note;-)

Man skal ikke forveksle PLE med PLN (personal learning network), mere om det senere på bloggen;)

 [1] Attwell, Graham (2007). The Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, vol. 2 no. 1. ISSN 1887-1542. 

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed?  – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012

Sætter OER nye krav til underviseren?

Kender I OER (Open educational resources)?
Jeg kendte godt OER før jeg begyndte på studiet, men var ikke klar over, at det var endnu en forkortelse, som man burde kende;)

Lige meget hvor man arbejder så har man nogen “tvangs” værktøjer, dvs. de værktøjer som ens arbejdsgiver (dagtilbud/skole) siger man skal bruge. Det kan f.eks. være O365, googleAPPS for education, AppWriter/CD-ord, LMS etc. bare fordi man skal bruge dem gør det ikke læreren/pædagogen til ekspert i programmet. – Men der forventes evt. at læreren/pædagogen ved hvad programmet er for en størrelse, kan logge ind og “klare sig”.

Når man så begynder, at åben op for, at der også kan bruges OER i daglig praksis, sætter det nogle nye udfordringer til den enkelte lærer/pædagog. Nye programmer som sætter større krav til den enkelte…

  • Hvor er dataen henne der laves?
  • Hvordan kommer eleven på? (har du din en mail)
  • Alder på brugeren af programmet?
  • Flere digitale kundskaber og færdigheder
  • etc.

Så måske i stedet for, at have fokus på “sæde til røv” undervisning, hvor medarbejderen tilegner sig viden om “knapper”, ja, altså den undervisning hvor man guider og fortæller om programmet. Kan man lave et nyt fokus i teknologi implementeringen.
Og “sæde til røv” undervisningen kan evt. laves som videoguides. 

Nyt fokus

Så kan det være man skal sætte mere fokus på pædagogernes/lærernes måde at tilegne sig ny teknologi og måde de tilgår nye digitale og teknologiske udfordringer på. – Altså få lærerne/pædagogerne til, at reflektere over deres egen metalæring når man snakker digital implementering.
Være nysgerrig på hvordan deres læring er ift. at lærer nye teknologier.
Samt der skal mere fokus på formålet med de enkelte programmer, og hvad der kan  produceres samt skabes med de forskellige teknologier. – Så det giver mening for den enkelte medarbejder.
En side bemærkning så skal der indarbejdes metoder hvorpå updates af programmerne ikke vælter den enkelte. 

Derudover skal elevernes digitale potentiale og kompetencer mere på banen de kan hurtigere tilegne sig nye værktøjer, og dermed lære fra sig.

Om det er OER der gør dette – ved jeg ikke, men det var der tanken startede;) og OER åbner op for brugen af mange flere programmer og dermed italesætter denne udfordring.

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

Slører I jeres billeder?

Jeg har igennem længere tid leget lidt med APPen anonymizer, som er en nem og hurtig måde at sløre ansigter på billeder taget på iPad eller iPhone.
Man tager billedet og bruger 1 min på, at sløre billedet hvis det er nødvendigt, normalt nøjes man med at sløre ansigter…

Det fede ved denne APP er at den selv finder ansigt på billederne og sløre dem ganske automatisk, også kan man selv flytter rundt på dem.

anonymizer

Screenshot fra appen anonymizer

Her ses et screenshot af et billede fra appen øverst til venstre er der et lille ansigt med et plus, som giver mulighed for, at sløre ansigtet ved at tegne oven på ansigtet med hånden.
Derefter kan ”gemme”/dele billede ved at trykke øverst til højre.
Nemt og hurtigt:)

Spørgsmålet er hvornår skal billedet sløres?

Hvornår slører i billedet?

Nedenstående retningslinjer er gode, at have i baghovedet når man tager billeder og smider dem på nettet lige meget om det er instagram, twitter, skoleintra, forældreintra, facebook etc.

Vi skal kun gengive det gode billeder af hinanden, det handler om dannelse.

 

Grundlæggende handler det om sund fornuft og et par retningslinjer, se flere retningslinjer fra datatilsynet (ps. Det er nem læsning)

  • Er det et situationsbillede eller et portræt, du tager?
    • Hvis det er et portræt, har du så fået lov til at tage billedet og offentligøre det?
    • Hvis det er et situationsbillede skal man være OBS hvordan billedet tager sig ud.
  • Vil billedets motiv kunne virke krænkende på nogen?
    • Hvordan sidder tøjet?
    • Hvilken vinkel er billedet taget fra?
    • Er alle børn og voksne på billeder respektabelt?
  • Ville du have noget imod, hvis et lignende billede af dig blev offentliggjort?
  • Har du i det hele taget fået lov til at offentliggøre billedet af dem, der er på billedet?

En hurtigt gennemgang af hvordan man sløre billeder før de ryger på nettet! – Men husk det handler om sund fornuft!

Hvis I arbejder med video og har brug for, at sløre personerne kan I tage et kig på VideoShop

Hvad sker der når

technology

Når digitaliseringen, teknologien og medier ruller ind over landets institutioner og vi forlanger, at vores børn bliver producenter, superbrugere, IT-ninjaer, i stedet for konsumenter etc…

Ja, kært barn har mange navne handler det vel mere grundlæggende om vores børns (og voksnes) dannelse i et moderne samfund.

Jeg tænker det skaber/eller kan skabe nogen udfordringer for institutionerne og for forældrene, en hurtig liste kunne være (kom gerne med flere);)

  • Slår IT sikkerheden kreativiteten og spontaniteten ihjel? Fordi hvis man ikke må noget fordi det er farligt i det digitale univers.
  • Hvem har det overordnet ansvar for børnenes dannelse?
    Dagtilbuddet, institutionen, STIL eller hjemmet/forældrene? Og påtager “de” så sig dette ansvar? Hvis de ikke gør hvad så?
  • Hvem bestemmer målet med teknologierne?
  • Skal man altid inddrage teknologien bare fordi teknologien er tilstedet i samfundet?
  • etc. etc.

Der kunne nævnes mange flere udfordringer ved digitaliseringen, en af de lidt svære og som udfordre mange (tror jeg) er:
Hvordan kommer alle med? Så bundlinjen bliver løftet?
Fordi dem der gerne vil teknologi skal nok komme igang og begynde at inddrage teknologien! (dem er jeg ikke nervøs for!)

Jeg er heller ikke nervøs for de IT-nørdede medarbejdere de bruger allerede og vil gerne udfordres.
Det er mere gruppen som indeholder resten og som hellere vil noget andet…
Dem, som faktisk ikke gider det der teknologi…
Dem som ikke kan se gevinsten ved teknologi… (hvis der er en målbar gevinst)
Der kunne være mange flere eksempler…

Digital transformering

Spørgsmålet er så hvad kan man gøre, for at få alle med?

Noget man kan gøre på 0-6 års området, er eksperimenterende fælleskaber altså hvor personalet for en introduktion til værktøjerne og en debat om hvorfor teknologi.
Derefter i fælleskab udforske man mulighederne i værktøjerne hvor der både arbejdes med personalet og børnene i praksis, altså hvor personalet har mulighed for, at eksperimentere sammen med børnene hvor hjælpen/støttende/guiden/sparingen/ etc. er tæt ved.
Derefter skal personalet arbejde videre med værktøjerne i en mellemliggende periode, før man afholde anden runde eksperimenterende fælleskab.

På skoleområdet arbejder man lidt samme princip bare i et andet setup her hedder det IT-patrujler, IT-nørd, fredags nørd etc.
Her er det eleverne der har styr på det tekniske ved teknologien også skal læren faciliteter processen… Eleverne skal så lave en elev-elev læring det kan give et støre lærings udbud for eleverne når det kommer til teknologi;) Fordi det bliver nemmere at forstå.

Det kan skabe grobund for mere hvis niveauet ikke bliver sat for højt… Fordi så giver det også mulighed for, at de teknisk dygtige kan støtte deres kollegaer, og de pædagogiske stærke for mulighed for at afprøve deres leg med teknologi i et trygt miljø;)

Spørgsmål til overvejelser:

Hvilke udfordringer ser du?
Hvad kan man gøre?
Hvem skal gøre hvad for, at teknologi bliver en del af det at blive et helt menneske?

Links til inspiration:
Digitalundren

1 2