Faglighed

MIL og HCI-lifecycle…

Så nærmere vi os julen og afslutningen på år 2017, på MIL uddannelsen afleverede vi tidligere i december en opgave omkring HCI-lifecycle på andet modul. (Vi bestod opgave – jubiii…)
Omkring selve modulet og i opgaven kom vi bl.a. omkring forskellige aspekter i HCI

  • inspiration og undersøgelse
  • Test og evaluering
  • Idegenerering og konceptualisering
  • Design og prototyping

HCI

Hvordan det spiller sammen med forskellige teorier bla. Bruners teori om narrativer og socialkonstruktivistisk forståelse, derudover brugte i Arnheim forståelse af brugerens subjektive perception af det visuelle.

Denne viden om Arnheim, er noget som jeg tænker er utrolig vigtigt i arbejdet med digitale platforme og dens udformning.

Derudover vi en indsigt i Polyanis teori om tavs viden, som forefindes alle steder i samfundet.

Vi stiftede bekendtskab med MindTape som metode til, at afprøve/teste en prototype eller eksisterende produkt – En meget brugbar metode i mit daglige arbejde, kommer helt sikkert til, at bruge denne metode igen:)

Jeg synes denne ny viden og indsigt på andet modul er sindsygt god, som man nemt kan inddrage i sin egen praksis, især viden om HCI og mindtape

Udover denne opgave det stadigvæk super fedt, at gå på MIL, selvom det i perioder er super svært at få det hele til, at gå op i en højere enhed!
Med familie herunder 2 små børn, job (hvor der også sker lidt, jeg skifter pr. 1.2.2018 til nyt job) og selv studiet til tider kan tage alle aftner på en uge:)

Men grundlæggende hvad gør det ? 😉

Når børnene sover og roen sænker sig i huset, så sætter jeg mig med bog fra studiet eller et laaangt skypekald til studiegruppen – eller stener fjernsyn ? Bare man husker, at holde fri i weekenderne –  og sætte pris på ens familie!

 

Så rigtig glædelig jul og godt nytår!

Kan man lege i lukkede platformer?

Når vi arbejder i digitalt i f.eks. en læringsplatform, google suite/O365, skriv og læseværktøjer etc. ser jeg en tendens til, at det bliver meget målrettet på at vi skal nå noget bestemt (hvilket der ikke behøver være noget dårligt i). Men det kan gøre implementering svær fordi der er fokus på noget bestemt… Den digitale frihed er ikke (altid) til stede.

Noget af det, som jeg tænker er vigtigt når man arbejder med implementering af forskellige teknologier er, at vi gør plads til legen og den eksperimenterende adfærd.
Fordi igennem legen kommer værktøjet endnu længere ind under huden, man bliver fortrolig med den, og man overtid opnår ejerskab.

De kreative værktøjer

Hvis man arbejder med kreative værktøjer, så er legen ikke en svær størrelse, at have med, at gøre – fordi kreative værktøjer ligger op, at man eksperimentere og leger med teknologien, hvis underviseren accepterer at give los.

Men hvis man skal lege med teknologien kræver det også noget af underviseren, nemlig at denne kan/tør komme ud på tynd is. Da den eksperimenterende leg kan få deltageren ud et sted hvor underviseren ikke er stærk teknisk men pædagogisk og didaktisk fejler det ikke noget (dog kan koblingen være svær)
Men det er lige netop det, som interessant for både underviseren og deltageren, at komme ud der hvor det er svært;)

Underviseren kommer med en masse didaktisk og pædagogisk viden som kan sættes i spil, og deltageren har (evt.) viden om det ”nye” værktøj, ellers kan de lærer det i fællesskab.

I fællesskab kan de bevæge sig op ad Batesons læringsniveauer med hver deres læring.

Måske man skal bevæge sig udenfor de lukkede

Men hvordan leger man I de mere lukkede platforme? Det kræver måske at man bevæger sig udenfor platformen, for den lukkede platform ikke håndtere dette. Men er det ikke forvirrende for den studerende, at man nu skal noget helt andet end der hvor man startede?
Derudover skal vi huske, at legen er med til, at skabe en masse motivation når man oplever flow som Mihály Csikszentmihalyi omtaler.

Kan man overhovedet lave et digital læringsdesign som tager højde for læringsteorien og måden vi lærer på samtidig med at vi giver plads til leg som giver eleverne oplevelse af flow og fordybelse?

Hvis man kigger på en definition af leg:

”Play is free movement within a more rigid structure” 

”in every case play exists because om more rigid structures, but also exists somehow in opposition to them”
(Katie Salen,Eric Zimmerman Rules of Play: Game Design Fundamentals)

Så burde man godt kunne opnå følelsen af flow igennem leg også på de lukkede platforme, men manglen på leg, kan måske medvirke til at implementeringen er svær. – Bare en tanke:)
Nemmere at implantere APPS fremfor LMS, fordi de er bygget på helt anden måde…

Jeg vendte disse tanker på twitter, da det er mit PLN (personlige lærings netværk), og der kom følgende eksempel på leg /gamification af udrulning af f.eks. AULA (Brugerportalsinitiativet).

Og det kunne da het sikkert være en spændende måde, at implementere noget, som ikke altid er nemt.

Men ellers har jeg afprøvet ”LMSskattejagt” som “gulerod”, hvilke typer af leg har I afprøvet ved udrulning af LMS?

Whats in it for me?

I forbindelse med studiet har jeg endnu engang fået gang i bloggen fordi det er en bundet opgave her på modul 1, nogen gange er det pisken der skal før man kommer ud af startblokken.
Denne gang dog med et endnu mere refleksivt formål, hvilket ikke er nyt, men back to school => mere fokus:) 

Da jeg startede bloggen for snart 2 år siden var drømmen, at blogge om lige præcis mit arbejde og hvad det gør for mig, dem jeg underviser, de udfordringer jeg møder etc. Kort sagt mine refleksioner.  

Men hvad gør refleksionen for mig?   

Tja… Det er svært at sætte ord på, men men men jeg vil prøve alligevel.
Det, at jeg for skrevet, tænkt og reflekteret over min egen praksis, gør at jeg bl.a. bliver mere bevidst over min egen læring, måden at undervise på, at faciliteter netværk… (og sikkert mange andre ting). Samt bliver bedre skriftlig over en periode…
Derudover er det et godt “benspænd”, at have i hverdagen… 

Den åbne tilgang 

Hvis nogen af dem jeg underviser/holder workshops for, læser med har de mulighed for, at komme med ind i ”mine” tanker, det gør bl.a. at de kan være med til at skubbe, til mig og min opfattelse af det ”gjorte”.
Der udover giver jeg dem mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved det jeg har gjort, men også at de for en evt. indsigt i det ståsted jeg har.
De bindinger jeg evt. har fra min nærmeste chef, og det politiske system som vi alle er en del af.  

Bloggen

Bliver også et sted hvor jeg kan skrive om forskellige værktøjer jeg har i mit PLE, og hvad de gør for min praksis med IKT, IT, teknologi og medier i skolerne og dagtilbuddene…
Hvilke merværdi de enkelte værktøjer har pædagogisk og didaktisk i den sammenhæng jeg står i.   

Udover at bloggen åbner op for praksisdeling så giver bloggen også en mulighed for, at få sparring fra andre;)  

“Andy Warhol said that everyone has 15 minutes of fame. That’s changed today: on the internet, everyone is famous to 15 people[1]”.

Med dette citat, vil jeg blot sige bloggen er skabt til, at blive endnu skarpere selv, og med andre fordi man igennem bloggen bliver udfordret af sine læsere, selvom de deltager eller ej, bare bevidstheden gør noget…
Så bloggen er mit refleksionsrum, som er en del af mit personlige PLN, men samtidig en vidensbank af mit PLE, samt en formidling af hvad jeg står for.  

Kilde:
[1] http://www.virclass.net/eped/ep_tmp/files/17842056574abc85cdf304e.pdf

Kender du dit PLN?

Jeg begyndt at være bevidst om mit eget personlige lærings netværk (PLN) for over 4 år siden igennem en twitterchat med lektor ph.d. Stine Liv Johansen.
Hvor jeg igennem en twitterchat, første gang stiftede bekendt skab med hvad et PLN kan gøre, og siden den gang er det kun vokset.
Jeg indbød til kaffe, for at blive klogere i fællesskab, omkring brugen af iPads på specialområdet, og det endte faktisk med kaffe, og vi har efterfølgende snakket meget sammen og lavet en workshop på counterplay16.  

Det er lige netop dette et PLN og særligt et digitalt PLN kan, nemlig at skabe spændende projekter, viden, kontakter etc. for man behøver ikke skabe sit netværk igennem det fysiske møde. Så kan det overtid udvikle sig til projekter, spændende faglige snakke, og face-to-face samarbejde.  

Et andet eksempel er den lige overstået EdCamp, som også bygger på PLN igennem twitter bl.a. 

Ifølge Marc-André Lalande,  “a Personal Learning Network is a way of describing the group of people that you connect with to learn their ideas, their questions, their reflections, and their references”[1]

Det som det digitale netværk kan er at man selv bestemmer hvem man følger, og hvilke gruppe man vil være en del af, man kan også bare ‘lurke’ altså observere.  ‘

Vidensbank

Men det at erkende, at man ikke ved alt i en digitalkontekst, men at vide man har et læringsnetværk hvor man kan spørge ude i, og nærmest regne med, at få et kompetent svar.
Det har en stor værdi for mig i mit arbejde med teknologi, at jeg ved jeg ikke kan og skal vide alt. Da udviklingen simpelthen går alt, alt for hurtigt!  

Derudover er PLN for mig, også en mulighed for, at lave et netværk der kommer udover eget fagområde, man kan sagtens lave digitale forbindelse som bryder med sin egen boble.
Igennem mit PLN, tester jeg teser, diskutere faglighed, deltager i forskellige debatter, samler ressourcer, for opbakning, samarbejder, projekter etc. 

Så et stærkt PLN er klart en merværdi, og det digitale er med til, at gøre det endnu nemmere🙂

Kilde: Sylvia Duckworth
https://goo.gl/dBYx8E

 

[1] https://www.teachthought.com/the-future-of-learning/10-reasons-every-teacher-needs-professional-learning-network/

PLE som videns katalysator for sparing og videns opsamling samt deling

Først hvad er PLE (Personal learning Environment)

“A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning (Attwells)”[1]
Attwells argumenterer for at læring og videnskonstruktionen sker ved, at inddrage disse værktøjer I sin uddannelse og sin videns tilegnelse.

Derudover benævner Attwells også,at læringen ikke kun foregår i undervisningen, men utallige andre steder i og udenfor læringssammenhænge. Så den formelle læring og uformelle læring kan til tider smelter sammen, da undervisningen oftere inddrager uformelle kilder til læring f.eks. Youtube.

Så hvordan kan et PLN se ud?

Mit PLE ser pt. Sådan ud pr. Dagens dato:
LMS, Learning Management System, Moodle, It´s Learning, skoleintra.
Mailsystemer (outlook, gmail), kalender, hangout, google keep, videoredigering, blogge, prezi, google, feedly, O365, google Suite, AAU site for MIL, Skype, Google Hangout, bibliotek.dk
De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-books, pædagogiske sites, onlinematerialer, streamnings service, youtube, TedTalks m.v
Dertil kommer pt. knap 450 forskellige APPS til iPads, og diverse programmer til både Windows, MAC og chromenbook. – Hvordan ser dit PLN ud?

Det er en hel absurd mængde af værktøjer, som jeg har inde i mit PLN, man kan godt diskutere om det hele hører til i PLN, men jeg har taget dem med, fordi jeg bruger værktøjer forskelligt alt efter opgave, og værktøjerne skal dække hele 0-18 års området;)

Min refleksion er så hvordan for jeg sat mit PLE i spil så det støtter medarbejderne på skolerne, dagtilbuddene og mine nærmeste kollegaer? Jeg tænker mine erfaringer og kendskab til mit eget PLE, gør at jeg for nemmere ved at spare med medarbejdere og kollegaerne på området, fordi jeg kan grave dybt i mit PLN, og finde et værktøj der passer, når der bliver spurgt ”har du et… ”.

Men det kunne også være, at alle de netværk jeg faciliteter rundt omkring skulle til, at arbejde med PLE for at se om der var krydsflader, så netværket kunne blive endnu stærkere i fællesskab.

Lille note;-)

Man skal ikke forveksle PLE med PLN (personal learning network), mere om det senere på bloggen;)

 [1] Attwell, Graham (2007). The Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, vol. 2 no. 1. ISSN 1887-1542. 

Behøver man respons/dialog på bloggen?

Som jeg skrev om i fredags er jeg startet på Mil (master i IKT og læring) på AAU, efter et super inspirerende seminar torsdag, fredag og lørdag er jeg kommet hjem med nye tanker omkring IT, IKT, teknologi, medier, kommunikation etc. etc.
Det er spændende og udfordrende på en og samme tid, at være i en proces hvor noget af det jeg har gjort længe f.eks. at blogge, ikke kun her men også på cafezinho.dk, og deltage i og skabe online læringsfælleskaber, her tænker jeg på twitter og andre SoMe, lige pludselig bliver sat ind i en læringskontekst.

F.eks. at læringen foregå i dialog altså bloggen er en social konstruktivistisk konstruktion hvor man ligger op til debat, dialog og socialt “online/digitalt” sammenspil.
Men hvad betyder det så, at bloggen f.eks. er tom for kommentar uge efter uge, lærer man så slet ikke noget? Eller bliver læringen en overfladiske læring, som ikke bliver forankret i egen praksis, fordi den er tom for dialog?

Eller er det bare en tillært praktisk læring?  => at egne tanker og ideer bliver grounded igennem den skriftlige gjorte fortolkning af det lærte igennem f.eks. bloggen?

Eller er det grundlæggende “bare” den fede læring man opnår, nemlig at tillade sig at metareflektere over sin egen praksis ved at skrive om det, samt invitere folk ind i den indre dialog 😉
Som evt. kan ende med at blive en ydre dialog igennem kommentarsporene på bloggen:)

Derfor bliver det spændende at følge hvordan min egen læring udfolder sig på denne blog når jeg begynder at koble teori med min egen it didaktisk praksis.

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

De gør det hjemme, hvorfor i BHV?

IMG_3288Har I hørt denne sætning? ”Jamen hvorfor skal vi bruge det (iPad/IT/teknologi)? De (børnene) bruger det der hjemme rigtig meget, og det burde være nok!”.

Dette har jeg hørt primært på 0-6 årsområdet, og det er, desværre, en sætning jeg hører rigtig rigtig meget i perioder! Det er også en sætning, som får mig til at undre mig: hvordan kan man som fagperson bruge argumentet, at børnene bruger aktiviteten (i dette tilfælde IT’et) derhjemme – og derfor skal vi ikke forholde os til den?

Det hurtige, frække og kække svar er ofte fra min siden: ”jamen de leger også med LEGO og tegner der hjemme, skal vi også droppe det?” Det hurtige retur spørgsmål kunne også være ”hvad bruger de det til?”

Ddet er et lige så validt svar/spørgsmål, som det oprindelige spørgsmål, der danner grundlag for en god pædagogisk diskussion og debat med pædagoger og ledere i dagtilbuddene. Men det handler om andre ting…

Først lidt om udgangspunktet:

Institutionen skal afspejle det om givende samfund, og det fremgår af dagtilbudsloven da IT/teknologi ikke direkte er nævnt i læreplanstemaerne:

  • 7 Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
    Stk. 4, nævner: samhørighed med og integration i det danske samfund.

Så dagtilbuddene skal skabe læring og udvikling for børnene som sker igennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i gode stærke børnefælleskaber. Disse aktiviteter skal ruste børnene til deres fremtidige færden i samfundet, og en stor del af denne færden komme til, at være digital! Man kan næsten ikke lave noget i dag uden det involverer end eller anden form for digital teknologi. Kort sagt er teknologi/medier/ etc. er en del af vores samfund og kommende generationer.

Så hvorfor er det at nogen (hvis ikke mange) pædagoger er bange for teknologi, eller bange for at bruge det som værktøj og/eller legetøj?

IMG_3216
Burde pædagogerne ikke i stedet gribe muligheden for at være med, at lægge de første sten i børnenes digitale kompetencer og en dannelse indenfor det digitale? Disse første sten skal ske ved, at alle de dygtige praktikere og didaktikere på 0-6 års området bruger deres faglighed til, at fundere teknologien i dagtilbuddet ved pædagogisk argumentation og et hvorfor.

Det er nemlig det, det hele handler om, at stille sig selv spørgsmålene hvorfor og et hvordan.

Hvis børnene skal opnår kompetencer i ”noget” skal de selv have det i hænderne… Det er børnenes tilegnelse af teknologien;) Institutionerne skal selvfølgelig adskille sig fra hjemmet ved, at sætte det ind i en pædagogisk kontekst, og pædagogerne skal turde lege og udforske teknologien sammen med børnene lige som de gør i skoven, når de tegner eller når de cykler rundt på legepladsen.

IMG_2016Gevinster

En af gevinsterne ved, at inddrage teknologien i pædagogisk praksis er at børnene begynder, at få digitale kompetencer og/eller stifte bekendtskab med det digitale univers i trygge hænder.

En anden gevinst er at børnene bliver fortællere af deres liv i institutionen, så der kommer nogle børnestemmer og -perspektiver i dokumentationen.

Så pædagoger: kom ud af den digitale skygge, og giv børnene teknologien i hånden imens i går foran, ved siden eller bagved og viser, puffer og støtter børnene i deres skridt ud i det digitale.

Samme indlæg ligger på digitalundren

Pinterest som vidensplatform

Jeg hører tit spørgsmålet “hvordan finder du rundt i alle de tilbud der er på nettet omkring nye APPS, teknologier, medier og meget andet?, og svaret kan være pinterest.

Meget foregår på facebook i diverse grupper og facebook sider, men jeg er ved, at få øjene op for pinterest som vidensplatform… (også skal man ikke glemme twitter)
Pinterest er ikke ”bare” en platform hvor man finder strikkeopskrifter, nej pinterest er en videnshub et sted hvor man kan blive inspireret af forskellige mennesker der har samlet mange forskellige elementer fra det store WWW;)

På pinterest kan man søge og finde kreativt inspiration til pædagogisk og didaktisk anvendelse af såvel analoge læremidler og digitale læremidler.
Der ud over kan man på pinterest finde forskning på de områder man brænder for, samt man kan finde forskellige plancher og figure som giver gode kreative oversigter.

Det fede ved pinterest er at det er billede med et link bagved man gemmer på sin tavle, så man kan hurtige browse sig igennem hundredevis af links ved hjælp af deres visuelle præsentation.

Udover at det er en videnshub, hvor man kan søge viden kan man også lave sine egne boards eller tavler med sine egne samlinger. Jeg bruger det til, at samle apps til forskellige målgrupper som jeg arbejder med. Samt ting jeg finder på nettet inden for et givet emne, som jeg synes der er spændende.

Et lille fif, chrome browersen har et plugin hvor man kan gemme direkte fra browseren og over i pinterest.

Så find mig på pinterest og start jeres visuelle opdagelsesrejse;)
eller smid en kommentar hvis der er nogen hjemmesider eller andet der skal på mine tavler.

pinterest

 

Twitter – netværk (også for pædagoger)  

8537569665_3a3315e8fa_z

“Creative Commons Twitter by Uncalno Tekno is licensed under CC BY 4.0

Jeg opfordre mange af mine kollegaer, lærer, pædagoger og andre godt folk, som jeg møder, at blive aktive på twitter.
Men jeg møder sjældent pædagoger, som er aktive og det synes jeg er en skam, at pædagoger (og andre) går glip af denne mulighed!

Så i sidste weekenden havde jeg en længere samtale (på twitter) med @smedegaardRikke, om hvorfor der ikke er flere pædagoger på twitter, som kan og vil deltage i debatten om bl.a. den pædagogiske faglighed og hvad pædagoger kan. #pædagogiskstolthed #fagligstolthed #nystemmer
Rikke har længe kæmpet for flere pædagoger som faglige stemmer og efter nogen få timer med nogen tweets og tanker frem og tilbage mundede ud i 3 konkrete ting (skal siges, kender kune Rikke fra Twitter)

  1. Jeg startede en liste ”pædagoger på twitter”, hvor vi prøver, at samle alle de aktive pædagoger der er på twitter – mangler der nogen så tweet mig;)
  2. At vi vil prøve, at samle flere pædagogiske samtaler i hashtagget #dkpæd, som skal forståes som et hashtag til pædagoger og andre interessenter;) på tværs af hele den pædagogiske sektor;) og ikke ”kun” dagtilbud med #bhvchat.
    Grunden til at jeg har startet dette hashtag #dkpæd, er pædagogerne rundt om i Danmark har så meget, at byde ind med!
  3. Kaffemøde med Rikke omkring hvordan pædagoger kan blive en større del af det offentlige rum/debat, og vise at pædagoger og KAN!

Men hvad er twitter?

Jo, jeg ser twitter , som en faglig videnshub, et sted hvor man kan blive inspireret fagligt, og starte, deltage eller bare iagttage faglige diskussioner.
Det er også en platform som jeg bruger i jagten efter ligesindede ift. en given opgave, men også det sted hvor fag grænser er til, at overse, man tagger (skriver til) bare til de folk man vil have i tale uanset faggruppe eller position i samfundet.

Også er det et sted hvor man kan starte et netværk, som man kan drage nytte af i andre sammenhænge

Twitter er også indgange til et par fysiske netværk og konferencer, her kan jeg blandet andet nævne EdCamp og edu21bar. (har I andre ideer, projekter som I tænker twitter kan hjælpe med, så tweet)

Men hvordan kommer man så i gang med twitter?
Spring ud i det opret en konto, find et godt navnJ I finder mig under @digitalpadagog, skriv et eller andet I er optaget af, udfordring eller drømme etc.
I skal se twiter som en uformelt rum hvor I kan luft faglige og knap så faglige ideer, tanker og statements;)
Derefter kan Ifølge forskellige hashtags, det er en slags søge ord og ift. pædagoger og lærer kan I f.eks. følge: #pæddk som er

Ellers har I mulighed for at blive inspireret her:

#bhvchat
#skolechat
#digilæring
#folkeskole

Se en samlet liste over uddannelses hashtags i Danmark.

https://goo.gl/EkVa4N

Ellers her er et lille uddrag af folk jeg følger:

https://twitter.com/IanStenz
https://twitter.com/EllenTraneNorby
https://twitter.com/MicrosoftDK_EDU
https://twitter.com/mathiaspoulsen
https://twitter.com/mortenovesen
https://twitter.com/mettehauch
https://twitter.com/edu21dk
https://twitter.com/smedegaardRikke
https://twitter.com/MetteTheisen
https://twitter.com/TorbenLoft
https://twitter.com/BergmannEml
https://twitter.com/PaedagoNok
https://twitter.com/bupldk

Og mange mange flere, så jeg tænker smid bekymringerne overbord, og spring ud i jeres nye twitter liv;)

Ps. X-factor er meget sjovere med twitter kørende i baggrunden:D

“Creative Commons twitter visual guide by cambodia4kidsorg is licensed under CC BY 4.0