Implemtering

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed?  – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012