Leg

Kolbs læringscirkel og implementering

Når jeg er rundt i forskellige dagtilbud (0-6 år) spørges jeg ofte om hvilken teknologi jeg synes der er bedst…
Det kan jeg hurtig svare på ”jeg ved det ikke hvad der er BEDST ”, men spørgsmålet er vel nærmere hvad vil det enkelte dagtilbud?
Fordi det jeg synes er godt til dagtilbud 1, virker nødvendigvis ikke i dagtilbud 2 osv.
Fordi dagtilbuddene er forskellige og har brug for forskellige teknologier, til forskellige miljøer.
Derudover kan jeg se, at meget af den teknologi der kommer ned (og ja NED) i dagtilbuddet kommer fra skolen (derfor ned), og nogen gange eller nogen steder ligner det en ”tvangs” digitalisering, dog skal det siges, at der findes meget spændende og relevant teknologi til dagtilbud.

Hvordan får vi disse digitale teknologier til at give mening for børnene også personalet uden at vi sætter alt for meget fokus på det målbare fordi børnene skal vel lege? 😉

Mit bud er, at man tør lege med teknologien med børnene og børnene i mellem – Så børnene kan forblive børn, og blive i deres legeunivers – sker implementering af teknologien nemmere…
Samt, at man som institution er tydelig hvad er man vil med teknologien.

Udgangspunkt i Kolbs læringscirkel

Men hvis vi nu tager udgangspunkt i Kolbs læringscirkel, som tager udgangspunkt i en erfaringsbaseret læring i en process orienteret tilgang.

Så kan børnene starte ved ”aktiviteterne og eksperimenterne” og efter følgende bevæge sig rundt i cirklen igennem dialog med pædagogerne og evt. forældre.

Pædagogerne kan så starte et af de andre steder, og være en dynamisk process hvor de hopper lidt frem og tilbage, alt efter hvilken ”erfaring”, ”refleksion og eftertænksomhed” samt ”begrebsdannelse” de forskellige pædagoger har.

Det vigtigt at denne implementering eller læring af nye pædagogiske værktøjer knyttes tæt sammen med institutionens pædagogiske ramme.

Så er der plads til forskellige hastigheder af tilegnelse af den pædagogiske rammer for teknologien men også for selve teknologien.

Grundlæggende handler det vel om at lade teknologien blive en del af børnenes univers, lad det blive en naturlig del af børnenes verden, og det  kan vi starte ved at lave nære praksis forløb hvor børnene eksperimentere og udforsker.

Lad nu bare børnene lege!

Min familie og jeg nyder sommerferien i Brasilien:)
Dette betyder at datterens (hun er 5 år) sproglige kunne evt ikke ville række til at lege (vil nogle tænke)
Men hvem siger at sprog kun er det verbale?
Nej sprog er så meget mere:) det handler om mimik, flagrende hænder, det at turde, at prøve at udvikle sig til et selvstændigt menneske!

Vi har nu gentagende gange oplevet, at der findes relationer på tværs af kulture, sprog, hudfarve, etc. etc.
Fx. I Gatwick et par tudser og Wupti en ny ven en ny ven fra Iran;)
I flyveren, gemmeleg med pigen fra Spainen foran imellem sæderne:)
Her i Brasilien, har hun fået en god ven som vi mødes med på stranden… de leger fange, Kongens efterfølger… når de sidder selv prøver de på engelsk og det virker fordi de bare vil lege:)

IMG_0483

Og ja, jeg ved godt at ikke alle børn bare kan, og nej det kan vores datter heller ikke, men vi har hjulpet hende på vej!
Startet legen op hjulpet med, at oversætte men efterfølgende trukket os igen. Lige som vi evt. Ville gøre derhjemme.

Når det lykkes at opretholde den gode relation uden verbalt sprog kan vi se at vores datter vokser:)

Grundlæggende viser det sig, at alle bare gerne vil LEGE!
Uanset hvor de kommer fra og hvilket sprog de snakke, det handler bla om legestemninger og det at spejle sig i andre;)
Igennem legen kommer børnene tættere på sig selv og hinanden de lærer noget om andre;)

Så jeg vil opfordre til, at giv rum og tid:) så finder børnene legerelationer – måske med lidt start hjælp.
Så smid jeres hæmninger over bord (altså de voksne) og vis børnene vejen, åben munden og kommunikere med de lokale på jeres ferie så børnene ser at mennesker vil hinanden det bedste:)

Og som den gamle sang synger “der kommer altid en ven og pige til😜”

God sommer og lad nu børnene lege!

ps. Fange på portugisisk hedder “pegar pegar”😀

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

De gør det hjemme, hvorfor i BHV?

IMG_3288Har I hørt denne sætning? ”Jamen hvorfor skal vi bruge det (iPad/IT/teknologi)? De (børnene) bruger det der hjemme rigtig meget, og det burde være nok!”.

Dette har jeg hørt primært på 0-6 årsområdet, og det er, desværre, en sætning jeg hører rigtig rigtig meget i perioder! Det er også en sætning, som får mig til at undre mig: hvordan kan man som fagperson bruge argumentet, at børnene bruger aktiviteten (i dette tilfælde IT’et) derhjemme – og derfor skal vi ikke forholde os til den?

Det hurtige, frække og kække svar er ofte fra min siden: ”jamen de leger også med LEGO og tegner der hjemme, skal vi også droppe det?” Det hurtige retur spørgsmål kunne også være ”hvad bruger de det til?”

Ddet er et lige så validt svar/spørgsmål, som det oprindelige spørgsmål, der danner grundlag for en god pædagogisk diskussion og debat med pædagoger og ledere i dagtilbuddene. Men det handler om andre ting…

Først lidt om udgangspunktet:

Institutionen skal afspejle det om givende samfund, og det fremgår af dagtilbudsloven da IT/teknologi ikke direkte er nævnt i læreplanstemaerne:

  • 7 Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
    Stk. 4, nævner: samhørighed med og integration i det danske samfund.

Så dagtilbuddene skal skabe læring og udvikling for børnene som sker igennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i gode stærke børnefælleskaber. Disse aktiviteter skal ruste børnene til deres fremtidige færden i samfundet, og en stor del af denne færden komme til, at være digital! Man kan næsten ikke lave noget i dag uden det involverer end eller anden form for digital teknologi. Kort sagt er teknologi/medier/ etc. er en del af vores samfund og kommende generationer.

Så hvorfor er det at nogen (hvis ikke mange) pædagoger er bange for teknologi, eller bange for at bruge det som værktøj og/eller legetøj?

IMG_3216
Burde pædagogerne ikke i stedet gribe muligheden for at være med, at lægge de første sten i børnenes digitale kompetencer og en dannelse indenfor det digitale? Disse første sten skal ske ved, at alle de dygtige praktikere og didaktikere på 0-6 års området bruger deres faglighed til, at fundere teknologien i dagtilbuddet ved pædagogisk argumentation og et hvorfor.

Det er nemlig det, det hele handler om, at stille sig selv spørgsmålene hvorfor og et hvordan.

Hvis børnene skal opnår kompetencer i ”noget” skal de selv have det i hænderne… Det er børnenes tilegnelse af teknologien;) Institutionerne skal selvfølgelig adskille sig fra hjemmet ved, at sætte det ind i en pædagogisk kontekst, og pædagogerne skal turde lege og udforske teknologien sammen med børnene lige som de gør i skoven, når de tegner eller når de cykler rundt på legepladsen.

IMG_2016Gevinster

En af gevinsterne ved, at inddrage teknologien i pædagogisk praksis er at børnene begynder, at få digitale kompetencer og/eller stifte bekendtskab med det digitale univers i trygge hænder.

En anden gevinst er at børnene bliver fortællere af deres liv i institutionen, så der kommer nogle børnestemmer og -perspektiver i dokumentationen.

Så pædagoger: kom ud af den digitale skygge, og giv børnene teknologien i hånden imens i går foran, ved siden eller bagved og viser, puffer og støtter børnene i deres skridt ud i det digitale.

Samme indlæg ligger på digitalundren

”før skole”, leg og IT

stop motionDet her indlæg bygger på en undring i datterens børnehave, skal dog understreges, at vi er glade for børnehaven:)

Hvad indebære det at have førskolegrupper?
Det er der mange forskellige bud på, det kan f.eks. være at sidde stille igennem længere, fastholde opmærksomhed en masse forskellige ”bløde” værdier.
Men det er også, at tage tøj på, evt. binde snørrebånd, indgå i forpligtende sociale fællesskaber etc. etc. etc.

Dertil, er der også sådan mere ”fysiske ting” at hold styr på fysiske mapper, i sit penalhus, have en skoletaske, også er der alt det ”skoleagtige”
Lære bogstaver, tal, skrive rigtig med en blyant, stave sit eget navn, kunne fortælle sin by/adresse, genkende bogstaver…

Kort sagt arbejder børnehaven på:

”Børnene skal være parate til de krav, der stilles til dem i skolen. De skal være bevidste om egne ressourcer og begrænsninger. Desuden skal de kunne agere i sociale sammenhænge.”

Det er der som sådan ikke noget galt i!

Men jeg undre mig over hvor er legen i dette er, hvor de øvelser der fremmer det kreative tænkende menneske?  Vi skal fastholde, at børn er børn og de lærer igennem leg. Legen er et vigtigt element i børnenes liv, det er der de tilegner sig mange kompetencer, som samfundet efterspørg.
Samarbejde, redesigne løsninger, sprog, forhandling, kreativitet etc etc.
Jeg tænker, at læringen skal børnene nok få før eller siden, hvorfor er vi så forhippet på mål styret læring helt ned i dagtilbuddene?
Hvis det hele deres hverdag i børnehaven bliver ”førskole”, så vi gået forkert, så er børnehaven jo heller ikke børnehave mere.

Men det jeg også undre mig  over, set fra min stol med et ben i IT-lejeren, er hvordan støtter vi børnene i, at blive klar til IT på skolerne?
Dagens formål i børnehaven for før-skole børnene, var “lærer at sætte ting i mapper”, hvordan spiller det ind i en verden?Hvor google drev, office365 og skyen spiller en alt afgørende rolle, og BPI samt 21st skills er kommet for at blive, og det at kunne producere og håndtere digitale værktøjer og begå sig en i en digtalverden.
Burde børnene ikke lærer noget om hvordan man opretter en fil, gemmer og finder den igen;) Eller holde styr på deres digitale penalhus?