teknologi

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed?  – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012

Teknologi er kommet for at blive

Efter at have læst artiklen omkring iPad i dagtilbud og modstanden imod iPads, i berlingeren d. 13.09… Har jeg fået følgende tanker om teknologi…

undrer jeg mig over hvorfor det bliver til en diskussion omkring enten/eller af brugen af teknologi? Hvorfor er det ikke en debat omkring hvordan det pædagogiske personale anvender medier og teknologi?
Altså hvordan pædagogerne iscenesætter/anvender iPaden, teknologien, BeeBot, GoPro kameraet etc., pædagogerne kan f.eks. sagtens ind drage teknologien til, at få naturen helt tæt på imens man er i den og bagefter.

Det er heller ikke kun det der foregå på skærmen der er interessant. Det er lige så meget den diskussion, de argumenter, den undrende der forgå omkring teknologien, i de små børnegruppe der opstår.
Det er utopi og ganske forkert, at se iPaden som en ”reserve” pædagog, nej det er et vindue til verden, en måde, at være kreativ sammen med andre på, en hukommelsesbank etc. etc.

Hvorfor er det at det digitale blevet Sorte Per? Burde sorte per ikke være HVORDAN vi bruger teknologien?

Pædagogens fornemste opgave er, at ruste børnene til den verden de lever i! Man kan ikke vælge noget fra… Pædagogerne skal gå foran, vedsiden og bag ved barnet også når det gælder teknologier og medier.

Digital leg med natur

Digital leg med natur

 

Et eksempel

På hvordan man bruger teknologien i børnehøjde.

Ipaden og et mikroskop giver den unikke mulighed for, at komme helt tæt på naturen i et undersøgende flow, find gemmested i skoven, tage billeder, tag insekten op, iagttage insekten evt. gem i et syltetøjsglas. Find flere dyr.

Tilbage i institutionen danner billederne grundlag for, at lave institutionens insektbog med børnenes egne billeder og ord.

Dermed en fastholdelse oplevelsen og man kan inddrage forældre i snakken omkring oplevelserne.
Inviterer gerne til kaffedebat omkring brugen af digitale medier og tankerne omkring dem.

Sofie finder guld i myanmar – WASH APP

I forbindelsen med den internationale læse dag d. 8 septembe 2016, blev UNICEFS nye undervisningsmateriale: SOFIE FINDER GULD I MYANMAR – DET GYLDNE LAND, støtte af af DANIDA lanceret.

I den forbindelse har seje Rikke fra Leg med IT været med til, at lave et fedt digitalt undervisnings materiale, se det hele på Sofieimyanmar.dk

“På hjemmesiden her finder du mange forskellige digitale opgaver om Børnekonventionen, FNs Verdensmål og om landet Myanmar, som er et af de lande UNICEF hjælper med at skabe gode betingelser for børnene.

Der er i undervisningsmaterialet fokus på skolegang, venskaber, trivsel, leg og læring. – alle sammen temaer der er vigtige at sætte fokus på, uanset om man bor i et land som Danmark eller Myanmar. Vi håber I vil få nogle gode timer med arbejdet og nogle gode snakke om de vigtige emner der arbejdes med.”

skaermbillede-2016-09-11-kl-21-06-32

Jeg synes især I skal lægge mærke til alle de fede opgaver der er lavet.
Så vi alle kan lærer noget mere omkring børnekonvektionerne på den fede

APP’en Wash

Ud over dette er der lavet en fed APP (har været heldig og haft en lille finger med i spillet), WASH, som hvor pengene går til UNICEF.
WASH bygger på læring omkring Børnekonventionen, børnenes egen grundlov. Spillet tager sit udgangspunkt i UNICEFs program WASH, hvor der arbejdes med at skabe rent vand til børn i udviklingslande som Myanmar.

I appen skal du skaffe rent vand til børnene i Myanmar ved at lægge rør og skabe forbindelse fra brønden til landsbyen.

Ringsted Kommune er UNICEF By i 2016 og har i samarbejde med Wizkids udviklet appen WASH for at skabe opmærksomhed omkring UNICEFs arbejde og øge kendskabet til Børnekonventionen.

download_on_the_app_store_badge_dk_135x40

Hvad sker der når

technology

Når digitaliseringen, teknologien og medier ruller ind over landets institutioner og vi forlanger, at vores børn bliver producenter, superbrugere, IT-ninjaer, i stedet for konsumenter etc…

Ja, kært barn har mange navne handler det vel mere grundlæggende om vores børns (og voksnes) dannelse i et moderne samfund.

Jeg tænker det skaber/eller kan skabe nogen udfordringer for institutionerne og for forældrene, en hurtig liste kunne være (kom gerne med flere);)

  • Slår IT sikkerheden kreativiteten og spontaniteten ihjel? Fordi hvis man ikke må noget fordi det er farligt i det digitale univers.
  • Hvem har det overordnet ansvar for børnenes dannelse?
    Dagtilbuddet, institutionen, STIL eller hjemmet/forældrene? Og påtager “de” så sig dette ansvar? Hvis de ikke gør hvad så?
  • Hvem bestemmer målet med teknologierne?
  • Skal man altid inddrage teknologien bare fordi teknologien er tilstedet i samfundet?
  • etc. etc.

Der kunne nævnes mange flere udfordringer ved digitaliseringen, en af de lidt svære og som udfordre mange (tror jeg) er:
Hvordan kommer alle med? Så bundlinjen bliver løftet?
Fordi dem der gerne vil teknologi skal nok komme igang og begynde at inddrage teknologien! (dem er jeg ikke nervøs for!)

Jeg er heller ikke nervøs for de IT-nørdede medarbejdere de bruger allerede og vil gerne udfordres.
Det er mere gruppen som indeholder resten og som hellere vil noget andet…
Dem, som faktisk ikke gider det der teknologi…
Dem som ikke kan se gevinsten ved teknologi… (hvis der er en målbar gevinst)
Der kunne være mange flere eksempler…

Digital transformering

Spørgsmålet er så hvad kan man gøre, for at få alle med?

Noget man kan gøre på 0-6 års området, er eksperimenterende fælleskaber altså hvor personalet for en introduktion til værktøjerne og en debat om hvorfor teknologi.
Derefter i fælleskab udforske man mulighederne i værktøjerne hvor der både arbejdes med personalet og børnene i praksis, altså hvor personalet har mulighed for, at eksperimentere sammen med børnene hvor hjælpen/støttende/guiden/sparingen/ etc. er tæt ved.
Derefter skal personalet arbejde videre med værktøjerne i en mellemliggende periode, før man afholde anden runde eksperimenterende fælleskab.

På skoleområdet arbejder man lidt samme princip bare i et andet setup her hedder det IT-patrujler, IT-nørd, fredags nørd etc.
Her er det eleverne der har styr på det tekniske ved teknologien også skal læren faciliteter processen… Eleverne skal så lave en elev-elev læring det kan give et støre lærings udbud for eleverne når det kommer til teknologi;) Fordi det bliver nemmere at forstå.

Det kan skabe grobund for mere hvis niveauet ikke bliver sat for højt… Fordi så giver det også mulighed for, at de teknisk dygtige kan støtte deres kollegaer, og de pædagogiske stærke for mulighed for at afprøve deres leg med teknologi i et trygt miljø;)

Spørgsmål til overvejelser:

Hvilke udfordringer ser du?
Hvad kan man gøre?
Hvem skal gøre hvad for, at teknologi bliver en del af det at blive et helt menneske?

Links til inspiration:
Digitalundren

De gør det hjemme, hvorfor i BHV?

IMG_3288Har I hørt denne sætning? ”Jamen hvorfor skal vi bruge det (iPad/IT/teknologi)? De (børnene) bruger det der hjemme rigtig meget, og det burde være nok!”.

Dette har jeg hørt primært på 0-6 årsområdet, og det er, desværre, en sætning jeg hører rigtig rigtig meget i perioder! Det er også en sætning, som får mig til at undre mig: hvordan kan man som fagperson bruge argumentet, at børnene bruger aktiviteten (i dette tilfælde IT’et) derhjemme – og derfor skal vi ikke forholde os til den?

Det hurtige, frække og kække svar er ofte fra min siden: ”jamen de leger også med LEGO og tegner der hjemme, skal vi også droppe det?” Det hurtige retur spørgsmål kunne også være ”hvad bruger de det til?”

Ddet er et lige så validt svar/spørgsmål, som det oprindelige spørgsmål, der danner grundlag for en god pædagogisk diskussion og debat med pædagoger og ledere i dagtilbuddene. Men det handler om andre ting…

Først lidt om udgangspunktet:

Institutionen skal afspejle det om givende samfund, og det fremgår af dagtilbudsloven da IT/teknologi ikke direkte er nævnt i læreplanstemaerne:

  • 7 Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
    Stk. 4, nævner: samhørighed med og integration i det danske samfund.

Så dagtilbuddene skal skabe læring og udvikling for børnene som sker igennem leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i gode stærke børnefælleskaber. Disse aktiviteter skal ruste børnene til deres fremtidige færden i samfundet, og en stor del af denne færden komme til, at være digital! Man kan næsten ikke lave noget i dag uden det involverer end eller anden form for digital teknologi. Kort sagt er teknologi/medier/ etc. er en del af vores samfund og kommende generationer.

Så hvorfor er det at nogen (hvis ikke mange) pædagoger er bange for teknologi, eller bange for at bruge det som værktøj og/eller legetøj?

IMG_3216
Burde pædagogerne ikke i stedet gribe muligheden for at være med, at lægge de første sten i børnenes digitale kompetencer og en dannelse indenfor det digitale? Disse første sten skal ske ved, at alle de dygtige praktikere og didaktikere på 0-6 års området bruger deres faglighed til, at fundere teknologien i dagtilbuddet ved pædagogisk argumentation og et hvorfor.

Det er nemlig det, det hele handler om, at stille sig selv spørgsmålene hvorfor og et hvordan.

Hvis børnene skal opnår kompetencer i ”noget” skal de selv have det i hænderne… Det er børnenes tilegnelse af teknologien;) Institutionerne skal selvfølgelig adskille sig fra hjemmet ved, at sætte det ind i en pædagogisk kontekst, og pædagogerne skal turde lege og udforske teknologien sammen med børnene lige som de gør i skoven, når de tegner eller når de cykler rundt på legepladsen.

IMG_2016Gevinster

En af gevinsterne ved, at inddrage teknologien i pædagogisk praksis er at børnene begynder, at få digitale kompetencer og/eller stifte bekendtskab med det digitale univers i trygge hænder.

En anden gevinst er at børnene bliver fortællere af deres liv i institutionen, så der kommer nogle børnestemmer og -perspektiver i dokumentationen.

Så pædagoger: kom ud af den digitale skygge, og giv børnene teknologien i hånden imens i går foran, ved siden eller bagved og viser, puffer og støtter børnene i deres skridt ud i det digitale.

Samme indlæg ligger på digitalundren

Pinterest som vidensplatform

Jeg hører tit spørgsmålet “hvordan finder du rundt i alle de tilbud der er på nettet omkring nye APPS, teknologier, medier og meget andet?, og svaret kan være pinterest.

Meget foregår på facebook i diverse grupper og facebook sider, men jeg er ved, at få øjene op for pinterest som vidensplatform… (også skal man ikke glemme twitter)
Pinterest er ikke ”bare” en platform hvor man finder strikkeopskrifter, nej pinterest er en videnshub et sted hvor man kan blive inspireret af forskellige mennesker der har samlet mange forskellige elementer fra det store WWW;)

På pinterest kan man søge og finde kreativt inspiration til pædagogisk og didaktisk anvendelse af såvel analoge læremidler og digitale læremidler.
Der ud over kan man på pinterest finde forskning på de områder man brænder for, samt man kan finde forskellige plancher og figure som giver gode kreative oversigter.

Det fede ved pinterest er at det er billede med et link bagved man gemmer på sin tavle, så man kan hurtige browse sig igennem hundredevis af links ved hjælp af deres visuelle præsentation.

Udover at det er en videnshub, hvor man kan søge viden kan man også lave sine egne boards eller tavler med sine egne samlinger. Jeg bruger det til, at samle apps til forskellige målgrupper som jeg arbejder med. Samt ting jeg finder på nettet inden for et givet emne, som jeg synes der er spændende.

Et lille fif, chrome browersen har et plugin hvor man kan gemme direkte fra browseren og over i pinterest.

Så find mig på pinterest og start jeres visuelle opdagelsesrejse;)
eller smid en kommentar hvis der er nogen hjemmesider eller andet der skal på mine tavler.

pinterest

 

STOP Motion sådan kommer I igang

Børnenes første bekendtskab med filmproduktion, som ikke ”bare” er tryk og optage en video på en iPad eller en tablet:)

Kan være STOP Motion, som er den nemmeste måde at lave en film hvor der hverken er hænder eller andre styringsmekanismer… Og dertil får objekterne/legetøjet deres eget liv!
Først kort om STOP motion:
STOP Motion handler om, at tag et billede, flyt figur/objekt, tag billede flyt figur/objekt etc. etc.

Jeg bruger selv en af følgende APPS:

  • iMotion, simpel og gratis
  • Lego Movie, Mulighed for onionskin (se forrige billede)
  • Film-X, Dansk produceret STOP motion APP. Nem lille APP (gratis)
  • Stop Motion, mulighed for, at arbejde mere avanceret (gratis og betaling) – Min fortrukne APP.

Jo flere billeder der tages af små/mikroskopiske flytninger af objektet desto bedre!

(grundlæggende skal der bruges minimum 12 billeder pr. Sekund (fps) For at få et flydende udtryk)

Men når man arbejder med mindre børn i børnehaven så bliver det færre fps, og det er godt nok! Det handler om, at børnene skal være med i processen, flyt, skyd billede, flyt, skyd billede etc. etc.
De skal have muligheden for, at komme med netop deres filmiske drømme, ideer og de skal være instruktøren på filmen det handler om deres stemme…

Med større børn kan man godt sætte kravet højere altså flere fps og større krav til historien, samt inddrage andre medieproduktive elementer.

Tilbage til hvad man kan bruge STOP motion til i pædagogisk praksis:

I dagtilbuddet kan børnene selv lave små film med deres ynglings legetøj og sætte stemmer til deres film. Lave forskellige former for kunstneriske udtryk, eller bare eksperimentere med digitalleg i sammenspil mellem fysisk legetøj og det digitale.

F.eks. har jeg sammen med datteren (knap 4 år) lavet en STOP motion, som tager udgangspunkt i hendes leg med LEGO, hvor hun gerne vil stille hendes LEGO dyr og mennesker op på en række og vente på tur, teater, cirkus etc…

Hun satte legofigurerne på på række, også kunne de ”hoppe” op i skålen med vand helt uden hænder;) Vi skiftes til, at flytte og tage billedet, men jeg måtte ikke flytte figuren det sidste stykke det var hendes opgave, da det skulle sige rigtig PLASK.

Og JA, der kommer hænder og en enkelt fod på billedet, men det betyder ikke noget! Vi fik lavet en film hvor hendes LEGO figurer blev vækket til live, og hun kom af med den kunsteriske udtryk hun ville…

Børne produktion, knap 4 år.

I børnehaven kan STOP motion bruges i mange sammenhænge;)

  • Lav en tegning uden hænder, f.eks. kridt på filserne, tegn, fotografere, tegn etc.
  • Plukke blomster
  • Leg med figure
  • Bygge et eller andet

I skolen kan stop motion bruges mere bevidst f.eks. til at udtrykke forskellige historier, eller præsentere et emne i en multimedie præsentation.

  • Intro til film med bogstaver der samles
  • Historie fortælling af et emne
  • Instruktions videoer
  • Kampagne- eller reklamefilm
  • Musikvideoer
  • Eventyr fortællinger

Så der er mange muligheder med STOP motion, det er bare at komme i gang! Det er slet ikke svært børn helt ned til 4 år kan arbejde med STOP motion.

Har I brug for vejledning eller en workshop omkring digitale præsentationer, skal I endelig kontakt mig på mail: info@digitaleducator.dk

Ressourcer:

FilmX (skole)

EMU

Digitale medier i småbørnshøjde

Her i midt ugen frigav medierådet deres rapport omkring småbørns medieforbrug, rapporten er udarbejdet af Stine Liv Johansen og Malene Charlotte Larsen, i samarbejde med Medierådet for Børn & unge.

Hvis man skal uddrage noget af rapporten så vil det være flg.

  • Forældrene er pragmatiske over børnenes medie forbrug
  • Børnene opfatter ikke internettet som et ”sted”, men som ”noget”, et sted der bare er
  • Børnenes brug af medier går fra flow fjernsyn til online streaming /on-demand
  • Forældrene er bevidste om børnenes brug af medier (Ved de altid hvad de se/gør?)

Rapporten nævner også at forældrene skal gå foran /vise børnene i hvordan man kan bruge medier og teknologier kreativt og aktivt.

Men hvordan sker dette i hverdagen?

Det er en udfordring fordi hvor skal forældrene lærer det fra? Dagtilbuddet, venner, skolen eller et helt andet sted.
Jeg ser ikke mange forælder der bruger iPaden kreativt sammen med børnene! De vil utrolig gerne, men det er svært, at vide hvor man skal starte. Også ender det ofte i minbio, netflix eller youtube og det er ikke altid forældrene tager stilling til hvilket indhold de småp poder ser…
Hvornår er det at forældre bliver inviteret til forældrekaffe hvor teknologien spiller en rolle?  (og ikke kun som tjek ind/tjek ud)
Det analoge er en vigtig del af børnenes liv, men der er teknologi og medier nu også!
Så jeg tænker bare, at bibliotekerne, skolerne og dagtilbuddene skal melde sig ind i kampen om at støtte forældrene i denne ny viden til forældre.

Skærmbillede 2016-04-28 kl. 19.26.06

Link til rapporten

Ud over forældre anbefalingerne så er der også nogen anbefalinger til institutionerne, pædagogerne, indskolingslærerne og andre godt folk.

Jeg synes der er spændende, at tage fat i anbefalingerne til de fagprofessionelle omkring brugen af teknologien.

Anbefalingen går bla. På at teknologien skal understøtte den eksisterende didaktik og pædagogik. Det er ikke teknologien der er udgangspunktet! Nej teknologien giver bare mulighed for at arbejde på en anderledes måde end tidligere.

Jeg kan især godt lige nummer 10 ”prøv noget af…” – fordi det handler om, at turde, at gøre, da teknologien gør det muligt, at gøre det igen og igen.

Dertil skal man huske at man skal sætte sig sammen med børnene og bare gøre det! Hvis man er lærer eller pædagog skal man ikke vide alt man skal faciliteter processen og den evt. læring der kommer ud af det.
Hvis man er forældre skal man bare være sammen med sine børn i nuet og være autentisk det det univers der åbner sig igennem det digitale.

”før skole”, leg og IT

stop motionDet her indlæg bygger på en undring i datterens børnehave, skal dog understreges, at vi er glade for børnehaven:)

Hvad indebære det at have førskolegrupper?
Det er der mange forskellige bud på, det kan f.eks. være at sidde stille igennem længere, fastholde opmærksomhed en masse forskellige ”bløde” værdier.
Men det er også, at tage tøj på, evt. binde snørrebånd, indgå i forpligtende sociale fællesskaber etc. etc. etc.

Dertil, er der også sådan mere ”fysiske ting” at hold styr på fysiske mapper, i sit penalhus, have en skoletaske, også er der alt det ”skoleagtige”
Lære bogstaver, tal, skrive rigtig med en blyant, stave sit eget navn, kunne fortælle sin by/adresse, genkende bogstaver…

Kort sagt arbejder børnehaven på:

”Børnene skal være parate til de krav, der stilles til dem i skolen. De skal være bevidste om egne ressourcer og begrænsninger. Desuden skal de kunne agere i sociale sammenhænge.”

Det er der som sådan ikke noget galt i!

Men jeg undre mig over hvor er legen i dette er, hvor de øvelser der fremmer det kreative tænkende menneske?  Vi skal fastholde, at børn er børn og de lærer igennem leg. Legen er et vigtigt element i børnenes liv, det er der de tilegner sig mange kompetencer, som samfundet efterspørg.
Samarbejde, redesigne løsninger, sprog, forhandling, kreativitet etc etc.
Jeg tænker, at læringen skal børnene nok få før eller siden, hvorfor er vi så forhippet på mål styret læring helt ned i dagtilbuddene?
Hvis det hele deres hverdag i børnehaven bliver ”førskole”, så vi gået forkert, så er børnehaven jo heller ikke børnehave mere.

Men det jeg også undre mig  over, set fra min stol med et ben i IT-lejeren, er hvordan støtter vi børnene i, at blive klar til IT på skolerne?
Dagens formål i børnehaven for før-skole børnene, var “lærer at sætte ting i mapper”, hvordan spiller det ind i en verden?Hvor google drev, office365 og skyen spiller en alt afgørende rolle, og BPI samt 21st skills er kommet for at blive, og det at kunne producere og håndtere digitale værktøjer og begå sig en i en digtalverden.
Burde børnene ikke lærer noget om hvordan man opretter en fil, gemmer og finder den igen;) Eller holde styr på deres digitale penalhus?