MIL og HCI-lifecycle…

23. december 2017 Rune

Så nærmere vi os julen og afslutningen på år 2017, på MIL uddannelsen afleverede vi tidligere i december en opgave omkring HCI-lifecycle på andet modul. (Vi bestod opgave – jubiii…)
Omkring selve modulet og i opgaven kom vi bl.a. omkring forskellige aspekter i HCI

inspiration og undersøgelse
Test og evaluering
Idegenerering og konceptualisering
Design og prototyping

HCI

Hvordan det spiller sammen med forskellige teorier bla. Bruners teori om narrativer og socialkonstruktivistisk forståelse, derudover brugte i Arnheim forståelse af brugerens subjektive perception af det visuelle.

Denne viden om Arnheim, er noget som jeg tænker er utrolig vigtigt i arbejdet med digitale platforme og dens udformning.

Derudover vi en indsigt i Polyanis teori om tavs viden, som forefindes alle steder i samfundet.

Vi stiftede bekendtskab med MindTape som metode til, at afprøve/teste en prototype eller eksisterende produkt – En meget brugbar metode i mit daglige arbejde, kommer helt sikkert til, at bruge denne metode igen:)

Jeg synes denne ny viden og indsigt på andet modul er sindsygt god, som man nemt kan inddrage i sin egen praksis, især viden om HCI og mindtape

Udover denne opgave det stadigvæk super fedt, at gå på MIL, selvom det i perioder er super svært at få det hele til, at gå op i en højere enhed!
Med familie herunder 2 små børn, job (hvor der også sker lidt, jeg skifter pr. 1.2.2018 til nyt job) og selv studiet til tider kan tage alle aftner på en uge:)

Men grundlæggende hvad gør det ? 😉

Når børnene sover og roen sænker sig i huset, så sætter jeg mig med bog fra studiet eller et laaangt skypekald til studiegruppen – eller stener fjernsyn ? Bare man husker, at holde fri i weekenderne – og sætte pris på ens familie!

Så rigtig glædelig jul og godt nytår!

Farten er det blevet et vilkår?

28. oktober 2017 Rune

0 kommentarer

Holdning, Master IT og Læring

Sidder i toget hjem efter 3 dage i Aarhus (Danish for progress), ja, det må man sige det var for mit vedkommende en progression;-)

Der har været knald på, torsdag og fredag hvor vi blev introduceret til interaktionsdesign med Jannie Nielsen fra CBS, om lørdagen var tempoet knap så højt?
Forløbet de 2 dage har været hårdt presset af tid og minus ”breaks” selvom Jannie argumenterer for emotions og det fysiske i design processen, dog blev det glemt i farten torsdag og fredag.

Dog synes jeg det er fedt at barren bliver hævet ift. mit eget teoretiske grundsted;)
Ift. til farten, som alle snakker om, er jeg delt i min egen opfattelse, er jeg blev immun overfor fart?
På den ene side;
Breaks er og blive vigtige for, at der kan dannes nye kognitive forbindelser og lagres ny viden.
På den anden side;
Det afspejler jo bare den virkelighed jeg kommer fra, kravene er store/farten høj/forandringen endnu hurtigere… Ressourcerne er et tilbage vendende spørgsmål, som for indvirken på farten og arbejdspresset på den enkelte.

Mon det er et vilkår…. Når man vil det hele på en gang? (og hjælper teknologien til udfordringen ift. der er en hulens masse notifikationer hele tiden, hvis man ikke har taget et aktivt fravalg)

Jeg har ikke beskæftiget mig med interaktions design i en teoretisk kontekst før, og jeg er VILD med det! – Jeg har før været med til, at design noget, komme med feedback været en del af processen uden, at være bevidst om det – Så det er fedt med den teoretiske baggrund også!
Det var super cool, at få lov at afprøve en (re-)designprocess og lave mockups…

Det bliver et modul der sætter farten op, samtidig med jeg begynder på job igen efter barsel…
SÅ jeg holder fast i bordkanten og sætter min lid til stramkalenderstyring og god kaffe!

Et opslag delt af Rune Gråbæk (@digitalpadagog) den 27. Okt 2017 kl. 10:04 PDT

Fredagen sluttede af med et spændende oplæg af Rikke Toft Nørgård, omkring leg og playfulness.
Hun præsenteret os for en teoretisk indsigt i legen! Og igen jeg, kan kun råbe YES mere playfulness flere steder i organisationen.

Men det er svært at komme igennem med i organisationer der strukturelt er bygget på en bestemt måde i en bestemt kontekst…
Men som Rikke gav udtryk for (og jeg også mener) så lad os starte i det små, og evt. benævne det som noget andet der mere spiseligt flere steder i organisationen.

Så nu er jeg/vi i gang med andet kernemodul og 1 valgfag…
Så jeg spænder hjelmen og bestiller rigeligt med god kaffe;o)

Lørdagen gik med opstart af valgmodul 1, Pædagogisk og faglig styrkelse af lærerarbejdet med it-læringsplatforme, som faktisk først starter i december, så der er jeg mere rolig?
Her arbejdede vi med fremtidsværksteder som redskaber det er en spændende metode, som jeg har stødt på før (men igen, ikke arbejdet med i en teoretisk kontekst). – Og så minder den om opbygning af GRID på EdCamp på nogen punkter, mon man kan koble nogen elementer sammen?

Et opslag delt af Rune Gråbæk (@digitalpadagog) den 28. Okt 2017 kl. 4:37 PDT

Kan man lege i lukkede platformer?

21. oktober 2017 Rune

0 kommentarer

Faglighed, Master IT og Læring

Når vi arbejder i digitalt i f.eks. en læringsplatform, google suite/O365, skriv og læseværktøjer etc. ser jeg en tendens til, at det bliver meget målrettet på at vi skal nå noget bestemt (hvilket der ikke behøver være noget dårligt i). Men det kan gøre implementering svær fordi der er fokus på noget bestemt… Den digitale frihed er ikke (altid) til stede.

Noget af det, som jeg tænker er vigtigt når man arbejder med implementering af forskellige teknologier er, at vi gør plads til legen og den eksperimenterende adfærd.
Fordi igennem legen kommer værktøjet endnu længere ind under huden, man bliver fortrolig med den, og man overtid opnår ejerskab.

De kreative værktøjer

Hvis man arbejder med kreative værktøjer, så er legen ikke en svær størrelse, at have med, at gøre – fordi kreative værktøjer ligger op, at man eksperimentere og leger med teknologien, hvis underviseren accepterer at give los.

Men hvis man skal lege med teknologien kræver det også noget af underviseren, nemlig at denne kan/tør komme ud på tynd is. Da den eksperimenterende leg kan få deltageren ud et sted hvor underviseren ikke er stærk teknisk men pædagogisk og didaktisk fejler det ikke noget (dog kan koblingen være svær)
Men det er lige netop det, som interessant for både underviseren og deltageren, at komme ud der hvor det er svært;)

Underviseren kommer med en masse didaktisk og pædagogisk viden som kan sættes i spil, og deltageren har (evt.) viden om det ”nye” værktøj, ellers kan de lærer det i fællesskab.

I fællesskab kan de bevæge sig op ad Batesons læringsniveauer med hver deres læring.

Måske man skal bevæge sig udenfor de lukkede

Men hvordan leger man I de mere lukkede platforme? Det kræver måske at man bevæger sig udenfor platformen, for den lukkede platform ikke håndtere dette. Men er det ikke forvirrende for den studerende, at man nu skal noget helt andet end der hvor man startede?
Derudover skal vi huske, at legen er med til, at skabe en masse motivation når man oplever flow som Mihály Csikszentmihalyi omtaler.

Kan man overhovedet lave et digital læringsdesign som tager højde for læringsteorien og måden vi lærer på samtidig med at vi giver plads til leg som giver eleverne oplevelse af flow og fordybelse?

Hvis man kigger på en definition af leg:

”Play is free movement within a more rigid structure”

”in every case play exists because om more rigid structures, but also exists somehow in opposition to them”
(Katie Salen,Eric Zimmerman Rules of Play: Game Design Fundamentals)

Så burde man godt kunne opnå følelsen af flow igennem leg også på de lukkede platforme, men manglen på leg, kan måske medvirke til at implementeringen er svær. – Bare en tanke:)
Nemmere at implantere APPS fremfor LMS, fordi de er bygget på helt anden måde…

Jeg vendte disse tanker på twitter, da det er mit PLN (personlige lærings netværk), og der kom følgende eksempel på leg /gamification af udrulning af f.eks. AULA (Brugerportalsinitiativet).

“spilleficer” udrulning -Optjen xp pr. feature du bruger. Dobbelt xp når du viser muligheder til en kollega. Next level = belønning 🙂

— Karsten Klokkerholm (@Klokkerholm) 1. oktober 2017

Og det kunne da het sikkert være en spændende måde, at implementere noget, som ikke altid er nemt.

Men ellers har jeg afprøvet ”LMSskattejagt” som “gulerod”, hvilke typer af leg har I afprøvet ved udrulning af LMS?

Whats in it for me?

15. oktober 2017 Rune

4 kommentarer

Faglighed, Master IT og Læring

I forbindelse med studiet har jeg endnu engang fået gang i bloggen fordi det er en bundet opgave her på modul 1, nogen gange er det pisken der skal før man kommer ud af startblokken.
Denne gang dog med et endnu mere refleksivt formål, hvilket ikke er nyt, men back to school => mere fokus:)

Da jeg startede bloggen for snart 2 år siden var drømmen, at blogge om lige præcis mit arbejde og hvad det gør for mig, dem jeg underviser, de udfordringer jeg møder etc. Kort sagt mine refleksioner.

Men hvad gør refleksionen for mig?

Tja… Det er svært at sætte ord på, men men men jeg vil prøve alligevel.
Det, at jeg for skrevet, tænkt og reflekteret over min egen praksis, gør at jeg bl.a. bliver mere bevidst over min egen læring, måden at undervise på, at faciliteter netværk… (og sikkert mange andre ting). Samt bliver bedre skriftlig over en periode…
Derudover er det et godt “benspænd”, at have i hverdagen…

Den åbne tilgang

Hvis nogen af dem jeg underviser/holder workshops for, læser med har de mulighed for, at komme med ind i ”mine” tanker, det gør bl.a. at de kan være med til at skubbe, til mig og min opfattelse af det ”gjorte”.
Der udover giver jeg dem mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved det jeg har gjort, men også at de for en evt. indsigt i det ståsted jeg har.
De bindinger jeg evt. har fra min nærmeste chef, og det politiske system som vi alle er en del af.

Bloggen

Bliver også et sted hvor jeg kan skrive om forskellige værktøjer jeg har i mit PLE, og hvad de gør for min praksis med IKT, IT, teknologi og medier i skolerne og dagtilbuddene…
Hvilke merværdi de enkelte værktøjer har pædagogisk og didaktisk i den sammenhæng jeg står i.

Udover at bloggen åbner op for praksisdeling så giver bloggen også en mulighed for, at få sparring fra andre;)

“Andy Warhol said that everyone has 15 minutes of fame. That’s changed today: on the internet, everyone is famous to 15 people[1]”.

Med dette citat, vil jeg blot sige bloggen er skabt til, at blive endnu skarpere selv, og med andre fordi man igennem bloggen bliver udfordret af sine læsere, selvom de deltager eller ej, bare bevidstheden gør noget…
Så bloggen er mit refleksionsrum, som er en del af mit personlige PLN, men samtidig en vidensbank af mit PLE, samt en formidling af hvad jeg står for.

Kilde:
[1] http://www.virclass.net/eped/ep_tmp/files/17842056574abc85cdf304e.pdf

Kender du dit PLN?

14. oktober 2017 Rune

1 kommentar

Faglighed, Master IT og Læring

Jeg begyndt at være bevidst om mit eget personlige lærings netværk (PLN) for over 4 år siden igennem en twitterchat med lektor ph.d. Stine Liv Johansen.
Hvor jeg igennem en twitterchat, første gang stiftede bekendt skab med hvad et PLN kan gøre, og siden den gang er det kun vokset.
Jeg indbød til kaffe, for at blive klogere i fællesskab, omkring brugen af iPads på specialområdet, og det endte faktisk med kaffe, og vi har efterfølgende snakket meget sammen og lavet en workshop på counterplay16.

Det er lige netop dette et PLN og særligt et digitalt PLN kan, nemlig at skabe spændende projekter, viden, kontakter etc. for man behøver ikke skabe sit netværk igennem det fysiske møde. Så kan det overtid udvikle sig til projekter, spændende faglige snakke, og face-to-face samarbejde.

Et andet eksempel er den lige overstået EdCamp, som også bygger på PLN igennem twitter bl.a.

Ifølge ” Marc-André Lalande, “a Personal Learning Network is a way of describing the group of people that you connect with to learn their ideas, their questions, their reflections, and their references”[1]

Det som det digitale netværk kan er at man selv bestemmer hvem man følger, og hvilke gruppe man vil være en del af, man kan også bare ‘lurke’ altså observere. ‘

Vidensbank

Men det at erkende, at man ikke ved alt i en digitalkontekst, men at vide man har et læringsnetværk hvor man kan spørge ude i, og nærmest regne med, at få et kompetent svar.
Det har en stor værdi for mig i mit arbejde med teknologi, at jeg ved jeg ikke kan og skal vide alt. Da udviklingen simpelthen går alt, alt for hurtigt!

Derudover er PLN for mig, også en mulighed for, at lave et netværk der kommer udover eget fagområde, man kan sagtens lave digitale forbindelse som bryder med sin egen boble.
Igennem mit PLN, tester jeg teser, diskutere faglighed, deltager i forskellige debatter, samler ressourcer, for opbakning, samarbejder, projekter etc.

Så et stærkt PLN er klart en merværdi, og det digitale er med til, at gøre det endnu nemmere?

Kilde: Sylvia Duckworth
https://goo.gl/dBYx8E

[1] https://www.teachthought.com/the-future-of-learning/10-reasons-every-teacher-needs-professional-learning-network/

PLE som videns katalysator for sparing og videns opsamling samt deling

12. oktober 2017 Rune

1 kommentar

Faglighed, Master IT og Læring

Først hvad er PLE (Personal learning Environment)

“A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning (Attwells)”[1].
Attwells argumenterer for at læring og videnskonstruktionen sker ved, at inddrage disse værktøjer I sin uddannelse og sin videns tilegnelse.

Derudover benævner Attwells også,at læringen ikke kun foregår i undervisningen, men utallige andre steder i og udenfor læringssammenhænge. Så den formelle læring og uformelle læring kan til tider smelter sammen, da undervisningen oftere inddrager uformelle kilder til læring f.eks. Youtube.

Så hvordan kan et PLN se ud?

Mit PLE ser pt. Sådan ud pr. Dagens dato:
LMS, Learning Management System, Moodle, It´s Learning, skoleintra.
Mailsystemer (outlook, gmail), kalender, hangout, google keep, videoredigering, blogge, prezi, google, feedly, O365, google Suite, AAU site for MIL, Skype, Google Hangout, bibliotek.dk
De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-books, pædagogiske sites, onlinematerialer, streamnings service, youtube, TedTalks m.v
Dertil kommer pt. knap 450 forskellige APPS til iPads, og diverse programmer til både Windows, MAC og chromenbook. – Hvordan ser dit PLN ud?

Det er en hel absurd mængde af værktøjer, som jeg har inde i mit PLN, man kan godt diskutere om det hele hører til i PLN, men jeg har taget dem med, fordi jeg bruger værktøjer forskelligt alt efter opgave, og værktøjerne skal dække hele 0-18 års området;)

Min refleksion er så hvordan for jeg sat mit PLE i spil så det støtter medarbejderne på skolerne, dagtilbuddene og mine nærmeste kollegaer? Jeg tænker mine erfaringer og kendskab til mit eget PLE, gør at jeg for nemmere ved at spare med medarbejdere og kollegaerne på området, fordi jeg kan grave dybt i mit PLN, og finde et værktøj der passer, når der bliver spurgt ”har du et… ”.

Men det kunne også være, at alle de netværk jeg faciliteter rundt omkring skulle til, at arbejde med PLE for at se om der var krydsflader, så netværket kunne blive endnu stærkere i fællesskab.

Lille note;-)

Man skal ikke forveksle PLE med PLN (personal learning network), mere om det senere på bloggen;)

[1] Attwell, Graham (2007). The Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, vol. 2 no. 1. ISSN 1887-1542.

Hvad gør man ved den digitale indlejrethed?

11. oktober 2017 Rune

2 kommentarer

Faglighed, Master IT og Læring

Vi kender alle sammen, at vi sætter os der hvor vi ”plejer” når vi er på kursus eller spiser frokost i personalerummet.

Det er det vi kender som praktisk indlejrethed og den historisk krop, det er både godt og skidt, at vi gør som vi plejer.
Hvad med den digitale praktiske indlejrethed? – Har du eksempler på hvad en digital indlejrethed er?
Hvad betyder det for mit arbejde med at implementer teknologier i skoler og dagtilbud?

Fordi igennem mit daglige arbejde hvor jeg underviser en masse lærer og pædagoger med hver deres erfaring med det teknologiske både professionelt og privat.

Oplever jeg, at alle har gjort sig gode og dårlige erfaring med en bestemt teknologi, det kan f.eks. være de har fået oparbejdet en rutine, som er kontra funktionelt ift. til de regler der er i kommunen og best practice på området /med værktøjet.

Det kan være de er fastlåste i deres opbygning af deres forløb til eleverne, eller deres digitale rutiner, det kan også være, at deres private rutiner spænder ben for brugen af teknologien i faglige sammenhænge.

Har I nogen erfaringer med “vi gør som vi plejer” når det kommer til det digitale?

Dette fortolker jeg som en praktisk indlejrethed og historisk krop i en digital kontekst

Så hvordan undgå man at det er den praktiske indlejrethed og historiske krop der sætter normen for hvordan man tilegner sig nye digitale kompetencer og tager i mod nye teknologier?

Fordi indlejretheden er både godt og skidtJ
God fordi man har brugt teknologien og måske er tryg i den, men også skidt fordi ved, at ændre digitale vaner kan man blive usikker på sin teknologiske kunne.

Så umiddelbart tanke er. At man skal arbejde med og i mod den digitale indlejrethed når man arbejder.
Det kan være der ligger nogen rutiner og erfaringer, som man kan bruge i sin implementering af ny teknologi:)
Så man skal arbejde med at aflære før man kan tilegne sig…
En side note, så bliver det spændende, at se hvad det betyder for implementere af AULA, når det engang kommerJ

Litteratur

Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. “E-læring på WEB 2.0, 2012

Kolbs læringscirkel og implementering

8. oktober 2017 Rune

0 kommentarer

Faglighed, Holdning, Master IT og Læring

Når jeg er rundt i forskellige dagtilbud (0-6 år) spørges jeg ofte om hvilken teknologi jeg synes der er bedst…
Det kan jeg hurtig svare på ”jeg ved det ikke hvad der er BEDST ”, men spørgsmålet er vel nærmere hvad vil det enkelte dagtilbud?
Fordi det jeg synes er godt til dagtilbud 1, virker nødvendigvis ikke i dagtilbud 2 osv.
Fordi dagtilbuddene er forskellige og har brug for forskellige teknologier, til forskellige miljøer.
Derudover kan jeg se, at meget af den teknologi der kommer ned (og ja NED) i dagtilbuddet kommer fra skolen (derfor ned), og nogen gange eller nogen steder ligner det en ”tvangs” digitalisering, dog skal det siges, at der findes meget spændende og relevant teknologi til dagtilbud.

Hvordan får vi disse digitale teknologier til at give mening for børnene også personalet uden at vi sætter alt for meget fokus på det målbare fordi børnene skal vel lege? 😉

Mit bud er, at man tør lege med teknologien med børnene og børnene i mellem – Så børnene kan forblive børn, og blive i deres legeunivers – sker implementering af teknologien nemmere…
Samt, at man som institution er tydelig hvad er man vil med teknologien.

Udgangspunkt i Kolbs læringscirkel

Men hvis vi nu tager udgangspunkt i Kolbs læringscirkel, som tager udgangspunkt i en erfaringsbaseret læring i en process orienteret tilgang.

Så kan børnene starte ved ”aktiviteterne og eksperimenterne” og efter følgende bevæge sig rundt i cirklen igennem dialog med pædagogerne og evt. forældre.

Pædagogerne kan så starte et af de andre steder, og være en dynamisk process hvor de hopper lidt frem og tilbage, alt efter hvilken ”erfaring”, ”refleksion og eftertænksomhed” samt ”begrebsdannelse” de forskellige pædagoger har.

Det vigtigt at denne implementering eller læring af nye pædagogiske værktøjer knyttes tæt sammen med institutionens pædagogiske ramme.

Så er der plads til forskellige hastigheder af tilegnelse af den pædagogiske rammer for teknologien men også for selve teknologien.

Grundlæggende handler det vel om at lade teknologien blive en del af børnenes univers, lad det blive en naturlig del af børnenes verden, og det kan vi starte ved at lave nære praksis forløb hvor børnene eksperimentere og udforsker.

Lærer man igennem forbud?

28. september 2017 Rune

0 kommentarer

Holdning, Master IT og Læring

I kølvandet på en debat på studiet om ”digital dannelse? Og denne uges debat om mobiltelefoner eller ej i skolen;-) Her til aften, torsdag d. 28.09, i Deadline var det blevet tema efter diskussionen har kørt på tv2 bl.a.

Vil jeg lave dette indlæg…

Dette forbud er et meget godt og konkret eksempel på hvordan udfordringerne med dannelsen kan udfordre vores digitale forståelse nemlig når skolen fjerner elevernes mobiltelefoner i skoletiden.

Der er mange tanker der kan sættes i gang når man hører dette…

Men jeg tænker, at grundlæggende berører dette en udfordring ift. dannelse af eleverne. Denne dannelse skal starte når børnene begynder i skolen (eller endda før).
Så pædagoger, lærer og skolen skal sætte det på dagsorden, og starte en kultur hvor børnene bliver dannet til, at kunne håndtere læringsmiljøer og frirum med og uden smartphone – uden det bliver en forbudt element.
Så eleverne er undervisningsparat, klar til opgaver samt det er frihed under ansvar senere hen, og klar på at indgå sociale fællesskaber online og offline.

Men andre ord mener jeg at dannelsen skal ske gennem dialog, så vi bliver dannet til, at kunne håndtere nye teknologier i læringssammenhænge, og så eleverne bliver dannet i 2017

Så lad os tænke mobilerne ind i læringsdesign og i uddannelserne, lad os omfavne dem og give eleverne ro når det giver mening.

Kan forbud overhovedet forenes med den danske pædagogiske og didaktiske tilgang til uddannelse…

Et par andre ting man kunne overveje hvis man bare forbyder smartphones (eller en teknologi)

Hvis vi fjerner mobiltelefonerne, hvad så med de elever som er afhængige af hjælpen fra smartphone. Bliver de så ekskluderet af gruppen fordi de igen bliver ”særlige” hvis de beholder smartphonen. Eller bliver de ekskluderet hvis de ikke har hjælpen?

Hvem har ansvaret for at danne børnene til at håndtere medier/teknologier skolen eller forældrerne?

Hvis det er en begrænsning af notifikationer ? Og eleverne arbejder på 1:1 Enhed, eller bare på en PC/MAC/iPad, kommer notifikationerne så ikke der?

Eller kommer notifikationerne på deres smartwatches?

Sætter OER nye krav til underviseren?

24. september 2017 Rune

2 kommentarer

Holdning, Master IT og Læring

Kender I OER (Open educational resources)?
Jeg kendte godt OER før jeg begyndte på studiet, men var ikke klar over, at det var endnu en forkortelse, som man burde kende;)

Lige meget hvor man arbejder så har man nogen “tvangs” værktøjer, dvs. de værktøjer som ens arbejdsgiver (dagtilbud/skole) siger man skal bruge. Det kan f.eks. være O365, googleAPPS for education, AppWriter/CD-ord, LMS etc. bare fordi man skal bruge dem gør det ikke læreren/pædagogen til ekspert i programmet. – Men der forventes evt. at læreren/pædagogen ved hvad programmet er for en størrelse, kan logge ind og “klare sig”.

Når man så begynder, at åben op for, at der også kan bruges OER i daglig praksis, sætter det nogle nye udfordringer til den enkelte lærer/pædagog. Nye programmer som sætter større krav til den enkelte…

Hvor er dataen henne der laves?
Hvordan kommer eleven på? (har du din en mail)
Alder på brugeren af programmet?
Flere digitale kundskaber og færdigheder
etc.

Så måske i stedet for, at have fokus på “sæde til røv” undervisning, hvor medarbejderen tilegner sig viden om “knapper”, ja, altså den undervisning hvor man guider og fortæller om programmet. Kan man lave et nyt fokus i teknologi implementeringen.
Og “sæde til røv” undervisningen kan evt. laves som videoguides.

Nyt fokus

Så kan det være man skal sætte mere fokus på pædagogernes/lærernes måde at tilegne sig ny teknologi og måde de tilgår nye digitale og teknologiske udfordringer på. – Altså få lærerne/pædagogerne til, at reflektere over deres egen metalæring når man snakker digital implementering.
Være nysgerrig på hvordan deres læring er ift. at lærer nye teknologier.
Samt der skal mere fokus på formålet med de enkelte programmer, og hvad der kan produceres samt skabes med de forskellige teknologier. – Så det giver mening for den enkelte medarbejder.
En side bemærkning så skal der indarbejdes metoder hvorpå updates af programmerne ikke vælter den enkelte.

Derudover skal elevernes digitale potentiale og kompetencer mere på banen de kan hurtigere tilegne sig nye værktøjer, og dermed lære fra sig.

Om det er OER der gør dette – ved jeg ikke, men det var der tanken startede;) og OER åbner op for brugen af mange flere programmer og dermed italesætter denne udfordring.

Digitalpædagog

Master IT og Læring